I Hvert Fald Set Bedre!

3.0
Narkoagent (Travolta) skal undersøge hvad de er sket under en øvelse, hvor kun få af de soldater der var med, er vendt tilbage.

Instruktør McTiernan der engang lavede gode film som ”Die Hard”, står også bag denne middelmådige thriller, som dog er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til hans forrige film, makværket ”Rollerball”.

Handlingen i ”Basic” som er set før og også bedre, tager så mange drejninger og ikke nødvendigvis troværdige, at det bliver for meget, i hvert fald når man ikke rigtigt længere tror på plottet.

Replikkerner er heller ikke altid lige gode, ofte er de faktisk ret dårlige, og da vores hovedpersoner skal forhøre de anklagede soldater (dem der er vendt tilbage), reagerer disse ofte så ulogisk, at man altså må undre sig og stille spørgsmålstegn til, hvorfor der ikke bliver spurgt bedre ind til tingene. Det får replikkerne til at fremstå mangelfulde og ufuldstændige. Lidt af forklaringen kan man selvfølgelig ligge i den overraskende, men ikke særligt overbevisende slutning, men det holder bare ikke, da det kun er Travoltas figur der kender til disse ting vi her præsenteres for.

Persongalleriet er heller ikke noget særligt eller specielt interessant. Travolta spiller vel okay, selv om jeg undrer mig over hvad han laver her, når vi nu har set ham i ”The General’s Daughter”, som foregår i det samme miljø og omhandler flere af de samme ting (set i grove træk i hvert fald). De andre medvirkende gør det ligeledes okay, også danske Connie Nielsen. Men der er intet særligt spændende ved deres personer at finde her, til at løfte filmen.

Rent teknisk er det fortrinligt lavet, det er en fin produktion, og den indeholder da visse spændende scener og passager. Så helt dårlig er den slet ikke, men man skal kunne sluge lidt af det typiske amerikanske patriot sludder vi ofte ser i film om militæret, og en form for kærlighedsscene, der er totalt unødvendig indbygget i historien, mellem Travolta og Nielsen og som virker totalt latterlig og ufrivillig komisk.

Men er man ligeglad med alt dette, så vil man måske nok finde at ”Basic” er en god film. Vi andre kan jo så bare synes den er en ret så banal samlebåndsthriller fra Hollywood fabrikken.

Det siges at McTiernan også skal instruere den næsten ”Die Hard" film, som man går med planer om at lave. Jeg kan tvivle på om han længere er den rigtige. Vi får at se, hvis projektet kommer op og køre for alvor.
Basic