Hvad er smukt?

4.0
Efter min mening er ideen om, at lave en nøgenkalender med modne kvinder en rigtig god, fordi det tager temaet ”Hvad er smukt op”. Vi lever i en verden, som i hvert fald et stykke hen ad vejen er fokuseret på det ydre og materielle værdier. Filmen formår at sætte spørgsmålstegn ved de værdier på en god og underholdende måde uden, at det ender i en religiøs diskussion.

Omvendt kommer filmen desværre heller aldrig i dybden med emnet ligesom historien langt hen ad vejen er noget rodet. Det er som om, folkene bag filmen ikke rigtig har gjort sig klart, hvad det er man gerne vil fortælle.

De hårde anmeldelser, som de to herre før mig har givet filmen, synes jeg er urimelige. Det er vist mest udtryk for et forsøg på at få opmærksomhed ved at være på tværs. Calendar Girls er en udmærket ”Feel good”-film og skal ikke tages for mere. 4 stjerner herfra.
Calendar Girls