95% mesterværk!
6.0
Legendariske Muhammad Ali får frataget sin VM titel i sværvægt, fordi han nægter at gøre militærtjeneste i Vietnam. Han er i hans livs form, men er det nok for at bekæmpe hele staten, som er mod ham fordi han er militærnægter?
Endelig kom filmen til Danmark og forsinkelsen skyldes blandt andet den kæmpe underskud, som desværre ramte denne vidunderlige film. Publikum holdte sig på lang afstand fra biograferne, og anmelderne var heller ikke overbevist. Men anmelderne plejer som regel ikke påvirke publikum forfærdelig meget, så længe filmen er godt markedsført, og en kendt instruktør står bag den pågældende film. Det der undrer mig mest er, at en instruktør som Michael Mann, som har lavet nogle af tidens måske bedste film indenfor sin genre, blandet andet ”Heat”, og publikum og fans vælger at holde sig væk fra hans nye film ”Ali” og de vender tommelfingre nedad. Men jeg er utrolig glad for, at filmen endelig kom til Danmark, hvor vi får muligheden for at se filmens tårnhøje kvaliteter, som præger filmen over alle områder.
Det 20. århundredes var Muhammad Ali den mægtigste bokser. Selv betegnede han sig i al fald som "The Greatest”. I amatørtiden boksede Clay (Ali) i alt 187 kampe og kun 8 af disse resulterede i nederlag. Højdepunktet kom i 1960, hvor han i Rom erobrede olympisk guld i letsværvægt. Samme år debuterede Clay (Ali) i det professionelle cirkus. Der fortsatte hans sejrsstime. Det var ikke fordi, han var specielt hårdtslående eller overpumpet, men han var til gengæld lynhurtig og besad en elegance som en balletdanser. Clay var en sværvægtsbokser, der var bevægelig som en letvægter med en imponerende teknik og de bedste reflekser.
Alis første titel kom i hus i 1964 verdensmesterskab i sværvægtsboksning mod Sonny Liston. En overraskende sejer til Ali, og han senere hen meddelte, at han havde konverteret til islam og var medlem af Sorte Muslimer. Desuden havde han ændret navn, ingen måtte længere kalde ham ved hans slavebetegnelse, herefter hed han Muhammad Ali.
I filmen "Ali" bliver en mands livshistorie fortalt. Det er ikke action eller rekordskabende effekter der stjæler billedet, slet ikke, men en historie der bliver fortalt på en spændende måde - det er ikke det kedelige kronologiske forløb, der her bliver serveret for os. Filmen springer frem i tiden, og krydderiet er de svedige scener fra Alis boksekampe og Smiths fornemme præstation. Man kan ikke tage øjnene fra ham. Filmen indbragte Smith en fortjent oscar nominering og vandt senere hen Golden Globe.
Men en stor del af filmen vælger instruktøren at skildrer Alis liv, den indre kamp for fred i sindet, og dette er en af grundene til, at filmen er så gribende. Han beslutter sig for at bekæmpe bitterheden over at have fået sin frihed frarøvet, da han nægter militærtjenesten. Samtidig blev han idømt 5 års fængsel, som han dog heldigvis undgik ved at appellere dommen til højeste ret. Ali tager ansvaret for sine egne handlinger, og går efter sit mål i livet. Militæret siger ham intet, og vælger dermed at sige fra, i øvrigt en af de få der har nægtet militæret på derværende tidspunkt, og det kostede hårdt. 5 års fængsel og bøder. Dette nægtede han imidlertid ved at henvise til, at det stred imod hans religion? Umiddelbart virker det som et tyndt og uforståeligt argument, men jeg mener, at det var svært for Ali at opgive hans drøm, stolthed og ikke mindst hans overlegenhed efter han vandt hans første mesterskab – det skulle ingen tage fra ham, og det kæmper han stærkt for. Ære og stolthed er netop det der kendetegner de fleste fanatiske muslimer, så det er ikke underligt, at Ali prøver at bevare og beskytte det så inderligt.
Will Smith er velvalgt og veloplagt til rollen, og han gør det fortrinligt. Han har trænet og knoklet for at opnå det ønskede resultat, som var at komme så tæt som muligt ind under huden på Muhammad Ali. Og det resultat er skam opnået, Smith giver os en overbevisende præstation – i øvrigt Smiths mest ambitiøse rolle i hans karriere.
Instruktøren begår den fejl, at der er rimeligt meget fokus på Smith i filmen, at han glemme andre figurer. Andre medvirkende virker en anelse uinteressante skabeloner da de ikke får muligheden for at komme på skærmen. Hvis jeg absolut skulle pege på en udover Smith, så skulle det være Jamie Fox, som gør det rigtig godt i de scener/dialoger han er med i – og det er ikke mange. Det andet minus er, at man ikke får Smiths baggrundshistorie at kende, for eksempel lidt om hans barndom. Ali begyndte at bokse som 12-årige og vandt adskillige kampe i amatørtiden, og olympisk guld i letsværvægt. Det mangler man lidt for at det skulle have været den perfekte personbeskrivelse, men det ville bare gå ud over filmens varighed, som ville strække sig ud over det sædvanlige.
Flere scener der i særdeleshed bør fremhæves, for det er noget af det mest medrivende og ulidelig spændende jeg længe har set – åbningsscenen i ringen, og for dens sags skyld alle de andre boksescener der er i filmen. Ubeskriveligt flot kamerabrug med rystende billeder, som giver os en virkelighedsfornemmelse og realisme. Mann er kendt for en stilfuld og elegant brug af actionsekvenser, personskildringer og meget mere. Også musikken, der ellers virker som et opkog af Hans Zimmers tidligere scores, tilføjer den helt rette stemning og giver filmen et levende billede af virkeligheden. Den understøtter perfekt filmen - en virkelig iørefaldende musik til filmen.
Filmen er langt bedre end sit rygte, den havde absolut fortjent mere anerkendelse og omtale end den har fået. Som nævnt tidligere, så kan en af grundene være en dårlig markedsføring, og vi har desværre haft den samme ballade med filmen ”Cubic” som også var overraskende god, men endte desværre i de samme problemer som denne her.
Dybt overraskende god og seværdig film. Største plusside er personbeskrivelsen af Ali, medrivende boksescener plus stærkt skuespil. En film udover alle forventninger, og det fås ikke bedre efter min mening.
En gribende film om legenden Ali, som var modig, provokerende og ægte fighter. Sjældent er der blevet lavet en gennemarbejdet amerikansk boksefilm. Hvis sporten ikke siger dig noget, jamen så vil filmen sandsynligvis heller ikke.
I dag lider Ali af parkinsons-syndromet. Paradoksalt nok betyder det, at den bokser der var kendt for sin letbenethed og rapkæftethed, nu om stunder kun har meget lidt kontrol over sine bevægelser og stemmeføring. Men Muhammad Ali bærer sit handicap med værdighed. Hvor mange ville være gået i spåner, som følge af en så trist skæbne, har Ali aldrig opgivet håbet. Har han altid været villig til at stille op uanset hvem hans modstander var.
Mesterlig film....
Endelig kom filmen til Danmark og forsinkelsen skyldes blandt andet den kæmpe underskud, som desværre ramte denne vidunderlige film. Publikum holdte sig på lang afstand fra biograferne, og anmelderne var heller ikke overbevist. Men anmelderne plejer som regel ikke påvirke publikum forfærdelig meget, så længe filmen er godt markedsført, og en kendt instruktør står bag den pågældende film. Det der undrer mig mest er, at en instruktør som Michael Mann, som har lavet nogle af tidens måske bedste film indenfor sin genre, blandet andet ”Heat”, og publikum og fans vælger at holde sig væk fra hans nye film ”Ali” og de vender tommelfingre nedad. Men jeg er utrolig glad for, at filmen endelig kom til Danmark, hvor vi får muligheden for at se filmens tårnhøje kvaliteter, som præger filmen over alle områder.
Det 20. århundredes var Muhammad Ali den mægtigste bokser. Selv betegnede han sig i al fald som "The Greatest”. I amatørtiden boksede Clay (Ali) i alt 187 kampe og kun 8 af disse resulterede i nederlag. Højdepunktet kom i 1960, hvor han i Rom erobrede olympisk guld i letsværvægt. Samme år debuterede Clay (Ali) i det professionelle cirkus. Der fortsatte hans sejrsstime. Det var ikke fordi, han var specielt hårdtslående eller overpumpet, men han var til gengæld lynhurtig og besad en elegance som en balletdanser. Clay var en sværvægtsbokser, der var bevægelig som en letvægter med en imponerende teknik og de bedste reflekser.
Alis første titel kom i hus i 1964 verdensmesterskab i sværvægtsboksning mod Sonny Liston. En overraskende sejer til Ali, og han senere hen meddelte, at han havde konverteret til islam og var medlem af Sorte Muslimer. Desuden havde han ændret navn, ingen måtte længere kalde ham ved hans slavebetegnelse, herefter hed han Muhammad Ali.
I filmen "Ali" bliver en mands livshistorie fortalt. Det er ikke action eller rekordskabende effekter der stjæler billedet, slet ikke, men en historie der bliver fortalt på en spændende måde - det er ikke det kedelige kronologiske forløb, der her bliver serveret for os. Filmen springer frem i tiden, og krydderiet er de svedige scener fra Alis boksekampe og Smiths fornemme præstation. Man kan ikke tage øjnene fra ham. Filmen indbragte Smith en fortjent oscar nominering og vandt senere hen Golden Globe.
Men en stor del af filmen vælger instruktøren at skildrer Alis liv, den indre kamp for fred i sindet, og dette er en af grundene til, at filmen er så gribende. Han beslutter sig for at bekæmpe bitterheden over at have fået sin frihed frarøvet, da han nægter militærtjenesten. Samtidig blev han idømt 5 års fængsel, som han dog heldigvis undgik ved at appellere dommen til højeste ret. Ali tager ansvaret for sine egne handlinger, og går efter sit mål i livet. Militæret siger ham intet, og vælger dermed at sige fra, i øvrigt en af de få der har nægtet militæret på derværende tidspunkt, og det kostede hårdt. 5 års fængsel og bøder. Dette nægtede han imidlertid ved at henvise til, at det stred imod hans religion? Umiddelbart virker det som et tyndt og uforståeligt argument, men jeg mener, at det var svært for Ali at opgive hans drøm, stolthed og ikke mindst hans overlegenhed efter han vandt hans første mesterskab – det skulle ingen tage fra ham, og det kæmper han stærkt for. Ære og stolthed er netop det der kendetegner de fleste fanatiske muslimer, så det er ikke underligt, at Ali prøver at bevare og beskytte det så inderligt.
Will Smith er velvalgt og veloplagt til rollen, og han gør det fortrinligt. Han har trænet og knoklet for at opnå det ønskede resultat, som var at komme så tæt som muligt ind under huden på Muhammad Ali. Og det resultat er skam opnået, Smith giver os en overbevisende præstation – i øvrigt Smiths mest ambitiøse rolle i hans karriere.
Instruktøren begår den fejl, at der er rimeligt meget fokus på Smith i filmen, at han glemme andre figurer. Andre medvirkende virker en anelse uinteressante skabeloner da de ikke får muligheden for at komme på skærmen. Hvis jeg absolut skulle pege på en udover Smith, så skulle det være Jamie Fox, som gør det rigtig godt i de scener/dialoger han er med i – og det er ikke mange. Det andet minus er, at man ikke får Smiths baggrundshistorie at kende, for eksempel lidt om hans barndom. Ali begyndte at bokse som 12-årige og vandt adskillige kampe i amatørtiden, og olympisk guld i letsværvægt. Det mangler man lidt for at det skulle have været den perfekte personbeskrivelse, men det ville bare gå ud over filmens varighed, som ville strække sig ud over det sædvanlige.
Flere scener der i særdeleshed bør fremhæves, for det er noget af det mest medrivende og ulidelig spændende jeg længe har set – åbningsscenen i ringen, og for dens sags skyld alle de andre boksescener der er i filmen. Ubeskriveligt flot kamerabrug med rystende billeder, som giver os en virkelighedsfornemmelse og realisme. Mann er kendt for en stilfuld og elegant brug af actionsekvenser, personskildringer og meget mere. Også musikken, der ellers virker som et opkog af Hans Zimmers tidligere scores, tilføjer den helt rette stemning og giver filmen et levende billede af virkeligheden. Den understøtter perfekt filmen - en virkelig iørefaldende musik til filmen.
Filmen er langt bedre end sit rygte, den havde absolut fortjent mere anerkendelse og omtale end den har fået. Som nævnt tidligere, så kan en af grundene være en dårlig markedsføring, og vi har desværre haft den samme ballade med filmen ”Cubic” som også var overraskende god, men endte desværre i de samme problemer som denne her.
Dybt overraskende god og seværdig film. Største plusside er personbeskrivelsen af Ali, medrivende boksescener plus stærkt skuespil. En film udover alle forventninger, og det fås ikke bedre efter min mening.
En gribende film om legenden Ali, som var modig, provokerende og ægte fighter. Sjældent er der blevet lavet en gennemarbejdet amerikansk boksefilm. Hvis sporten ikke siger dig noget, jamen så vil filmen sandsynligvis heller ikke.
I dag lider Ali af parkinsons-syndromet. Paradoksalt nok betyder det, at den bokser der var kendt for sin letbenethed og rapkæftethed, nu om stunder kun har meget lidt kontrol over sine bevægelser og stemmeføring. Men Muhammad Ali bærer sit handicap med værdighed. Hvor mange ville være gået i spåner, som følge af en så trist skæbne, har Ali aldrig opgivet håbet. Har han altid været villig til at stille op uanset hvem hans modstander var.
Mesterlig film....
11/01-2004
