Genial nej, god ja

Enemy of the state er ikke en film der vælter standarder for hollywood-film, men den rammer et pænt stykke over gennemsnitet. Med et interessant tema og en solid handling, har den noget svingende Tony Scott skabt en af sine bedste film. Han formår at holde den kørende i 132 minutter i et virvar af action og kameraer. Skuespiller får meget lidt spillerum, men det er måske også fornuftigt nok med den besætning han har i rollerne, ikke et ondt ord om nogen af spillerne, men de ikke formatet (for hackmanns vidkommende ikke længere) til at bære en film af denne størrelse og længde, bedst er Jon Voight, som personificeringen af Big Brother.

Det er svært at pege på svagheder i Enemy Of State, men det kan ikke undgå at blive en lille bitte smugle trivielt med Will Smith som løber og løber og løber og Gene Hackmann som agerer kold skid... Der er ikke de store overraskelse eller genialerteter i filmen, men omvendt bliver den heller ikke forudsigelig. Den forholder sig seriøst til sit tema som er en tung sten at løfte (mestreinstruktører som Chaplin har tidligere gjort det) og Tony Scott kunne nemt ha brændt nallerne, men med et solidt manuskript i ryggen har han skabt en overraskende god film.

Ps. Man kan ikke gøre en films kvaliteter op i hverken antallet af biljagter eller ved hjælp af de parametre Jens Jakob har brugt. Film og matematik er to modsætninger som ikke skal blandes sammen.