Er der ikke flere temaer?

Jeg har lige underholdt mig med de syv siders debat. Udover de sædvanlige debile kommentarer, som rammer de fleste film, der kræver bare lidt af publikum, var der mange fine indlæg. Særligt faldt jeg over sandmandens anmeldelse, som jeg stadigt grubler lidt over.

Det må være indiskutabelt, at Swimmingpool operer med to grundlæggende planer: Et "virkeligt" hvor Sarah ikke just er på toppen (i hvert fald ikke i filmens begyndelse), og et fiktionsplan der har at gøre med hvad der foregår i hovedet på hende. Julie er således ren fiktion, der kun afspejler de savn og behov, som fylder Sarah.
Så langt er jeg vist helt enig med dig sandmand, men jeg synes, at du går galt ved at reducere filmens mangfoldighed af temaer til kun et - Sarahs savn efter en datter.

Da jeg trådte ud af biografen tænkte jeg mest på filmen, som fokuseret på et helt andet tema, en anden sorg, nemlig Sarahs sorg over aldrig at have levet livet. Hun er en gammel vindtør forfatter, der har haft succes i fiktionens verden, men som aldrig har levet sine mere løsslupne, ikke mindst seksuelle, fantasier ud. Julies evne til at tiltrække mænds fascination, og hendes hengiven sig til kødets glæder, står således som et billede på dybe savn i Sarahs liv - ting hun aldrig har fået levet ud. Anlægger man den tolkning, forekommer det oplagt at tænke på den lidet attraktive pige med bøjle, der kort dukker op sidst i filmen, som Sarah i sine unge dage (og altså ikke som den datter hun aldrig fik). Kameraets svælgen i yppige Ludivine Sagnier og alt sanseligt i Frankrigsscenerne synes at underbygge manglerne i Sarahs liv, når der kontrasteres med de triste grå toner fra Sarahs hverdagsliv i London.

Når jeg efter at have set filmen har tænkt på den, er et andet tema kommet til at stå frem - det handler om den kunsteriske skabelsesproces. Sarah skriver en tilsyneladende god roman, imens hun er i Frankrig. Der er et for mig uklart forhold mellem filmens fiktionsdel og den roman, hun skriver. Det forekommer dog oplagt, at forbindelsen er tæt. Sarahs skriveproces beskrives, selvom det foregår i filmens fiktionsdel, som tæt knyttet til den fiktive handling, der jo i en eller anden forstand foregår i hende selv. Den kreative skaben hænger således sammen med hendes indre dæmoner, hvilket svarer fint til mange kunsteres beskrivelse af denne proces, som en selvinvestering.

Når ovenstående er sagt, så skal det også siges, at jeg finder din analyse overbevisende sandmand. Det åbnede nye døre at læse dine ord, og jeg tror, at du påpeger et væsentligt tema. Alligevel kan jeg ikke se andet end, at der er mere på spil, end det du er omkring. Hvad siger du til det? Jeg er på ingen måde færdig med Swimmingpool, og jeg vil spændt gå til alle kommentarer i håbet om at blive klogere på den. Dette var henvendt til sandmanden, men bestemt også til alle andre, der måtte have lyst til lidt filmsnak.

Under alle omstændigheder er det en fascinerende film. Det er virkeligt stimulerende med så kompleks en film, der er så rig på temaer og så svær at få helt hold på (det være, hvis man accepterer min påstand om flere parallelle temaer). Jeg glæder mig til at se den igen. Det kunne godt være en af de ret få, men til gengæld store, film, der vokser ved gensyn.