Konklusion: Etteren er bedst!

Frodo og Sam følger vejen til Mordor, hvor de kan ødelægge ringen. De støder på modstand, og der kæmpes hårdt og uafbrudt.

De to forgående Ringenes Herre film, som er set af talrige danskere tyder på, at denne tredje og sidste del bliver den bedste i serien. Tre film som er rost til skyerne og blevet en gigantisk succes. ”Kongen vender tilbage” har været konge filmen i biograferne, og indtjeningen stiger voldsomt pr. dag. Danmark er vist nok det land, hvor ”Ringenes Herre” film har klaret sig bedst, selvfølgelig set i forhold til indbyggertallet i landet. Det er ret imponerende må man sige og hatten af for det, og det er et tydeligt bevis på, at folk har stor interesse i eventyret – i hvert fald dette eventyr. ”Kongen vender tilbage” strøg direkte på på imdb’s top 250 liste som nr. 4 – og ikke nok med at den ”bare” kom med på den liste, men efter så kort tid? Det mindes jeg ikke at have set før?

Historien fortsætter i samme spor, Frod og Sam skal ødelægge ringen før det er for sent, mens der ventes et brag af en kamp mellem menneskeheden og ondskaben. Der er på intet tidspunkt et overraskelsesmoment, da det er et eventyr og man kender slutningen og for den sags skyld hele filmens forløb (set i grove træk). Men det er et eventyr, så det er bare med at sluge det råt. Intet nyt på historiesiden, bortset måske fra det forhold Frodo har til Sam om omvendt, er sådan set det mest interessante ved filmen. Vi følger deres op og nedture i filmen, hvor deres venskab til hinanden betyder alt. Men deres handlinger er dybt forudsigelige, og det kan skyldes fordi det er et eventyr og man ved i forvejen som seer, hvad der vil ske. Tag den scene, hvor Frodo svigter Sam og forlader ham? Han svigter hans bedste ven og tager smegonols parti? Det er så tydeligt i filmen, at det lille monster er skurken, og pudsigt nok er det Frodo der falder for hans kneb, som i øvrigt blev advaret af Sam flere gange under deres ophold – det finder jeg meget usandsynligt. Og Sam er den naive lille dreng, som kæmper for at overbevise Frodo, at han er galt på den. Som sagt så er deres handlinger så tydelige, at det bliver sådan set lidt ligegyldigt hvad de foretager sig, når man alligevel kender deres adfærdsmønster. Det andet jeg fandt mærkeligt ved deres overlevelse var, at Frodo og Sam er væk i hele 13 mdr. og det har ikke spist meget, men alligevel har de ikke tabt nogle kilo. Men jeg fik et hurtigt svar på det, at de spiste magisk brød, så det er nok årsagen til de overlevede. Men de passer til gengæld fint i rollen og gør det som de skal, jeg savner blot realisme omkring deres venskab, som man egentlig kunne se i etteren.

Viggo Mortensen gør det også fint, men jeg synes han var bedre i etteren. Der er meget kampvilje over ham, og det synes jeg han udnytter fint og passer perfekt i rollen som Aragorn. I modsætning til figuren Pippin, som er meget svag og frygter alt og alle, men alligevel vælger at kæmpe når det endelig skal kæmpes mod ondskaben. Jeg ved også godt, at menneskeheden ikke har andre muligheder end at kæmpe, men jeg synes, at Pippin alligevel fremstår som en utroværdig figur. Bare fordi ens valgmuligheder er begrænset, så vælger man ikke nødvendigvis en så svær beslutning som at gå i krig. Men igen fornemmer man, at man vidste det i forvejen, at han vil drage i krigen med de andre, selvom hans personlighed ikke magter det. Den anden gåde er, at jeg finder det besynderligt, at Boronirs bror skal brændes af sin far velvidden om han faktisk er i live? Måske er han ved at miste forstanden efter Bormirs død, men det synes jeg ikke han giver udtryk for, at han har mistet grebet netop på grund af hans adfærd, som virker urealistisk.


Hovedtema er vel nok de gode mod de onde, og så er der mange sidehistorier om fx venskab, overlevelse osv. Men der er meget meget mere, hvis man ligger en del i filmen, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at gøre. Dem der har indlevelsesbesvær med denne slags genre, så bliver muligheden jo automatisk begrænset for at ligge noget i filmen, og så bliver man jo nødt til at finde den lette udvej, det vil sige at forholde sig KUN til det man ser i filmen, og ikke det som eventuelt gemmer sig bag facaden. Jeg vil ikke sidde her og påstå, at jeg er en stor beundrer af ”Ringenes Herre”, for det er jeg slet ikke. Jeg har måske indlevelsesbesvær, og jeg kommer måske ikke frem til det helt store, men jeg kan bedømmer filmen med objektive briller, hvor jeg kan se det gode og det dårlige i filmen i stedet for kun gør det ene. Dem der har læst bøgerne vil sikkert også finde ”Ringenes ”Herre film fantastiske, selvom det siges at bøgerne er langt mere omfattende, men det ændrer åbenbart intet for publikum, fordi det vigtigste fra bøgerne er med i filmen. Jeg har ikke læst bøgerne og kommer næppe til det, fordi det simpelthen ikke interesserer mig.

Det tekniske område er generelt flot især lydsiden er virkelig bragende flot. Ligeledes filmen underlægningsmusik som jeg virkelig faldt for, understøtter fint filmen. Og stadigvæk er det det flotte miljø filmen forgår i der skaber flotte billeder og scener. Midt i det hele står Peter Jackson, som bruger krudtet på kampene, som jeg dog ikke er imponeret over. Jeg synes stadig, at det virker rodet med så mange mennesker der vælter over hinanden, så det hele virkede (for mig set) mere morsomt end medrivende. Man kan tydeligt se i flere scener de computerskabte effekter, især den scene hvor Orlando Bloom ridder på den elefant – det er flot, ingen tvivl om det og kan næppe laves ret meget bedre. Men selve kampene er intet særligt, synes jeg har set flottere kampe i blandt andet film som ”Braveheart” og ”Gladiator”, men det er måske forkert af mig at inddrage de to film? Generelt er det en herlig prodiktion, ingen tvivl om det.

Den første time kører i tomgang, hvor jeg desværre kedede mig ihjel. Det bliver bedre et stykke hen ad vejen, men stadig er interessen ikke så stor for mig når det drejer som om ”Ringenes Herre”. Filmen henvender sig til alle målgrupper, totale ublodige kampe og ekstra lykkelig slutning burde vel ikke skræmme nogen. Slutningen er vel det man kunne have forventet eller frygtet, det er en overlykkelig slutning med pladderromantiske scener og hav af afskedsknuse, og typisk bundtraditionel eventyr – bare det her er af værst skuffe. Jackson som har fået langt større kultfølge og fortjent klap på skulderen efter nogle år med splatterfilm, har han kastet øje på mainstream film.

historiesiden, hvor Jackson fortæller om den store fortælling om ringen. Også specielt kampene som jeg fandt ganske overbevisende og troværdige i etteren, så er jeg mindre imponeret over dem i de to efterfølgende film. Toeren minder en del om den tredje del (sådan i grove træk), så er man virkelig nørdet og fan af bøgerne og de to første film, så vil man sikkert finde den sidste del mindst ligeså god. Men selvfølgelig findes der også undtagelser, ikke alle er ligeså imponeret over de film som de er overfor bøgerne, fordi mange vil opfatte bøgerne langt mere omfattende. Peter Jackson har klart udtalt sig om, at han tog det vigtigste fra bøgerne, man kan godt sige, at han har taget et resume af bøgerne, og anderledes kan det selvfølgelig heller ikke gøres. Man bliver nødt til at forkorte disse værker for at det skal blive en vellykket filmatisering. Og det er det blevet i store kredse.


Efter mange års arbejde med ”Ringens Herre” er det endeligt slut. Det er i øvrigt først gang i historien, at man laver tre film på samme tid, og mon ikke Peter Jackson får en lille pris for det. Der står mange film i kø for at vinde oscars, at da vi ved, at sådanne genre næppe vinder de større priser, så tror jeg alligevel den snupper en eller to oscars med hjem. Etteren skuffede jo gevaldigt ved oscaruddelingen, og toeren var heller ikke prangende, som man havde regnet med. Desuden er de alle tre blevet et kæmpehit indtjeningsmæssigt og anmelderne var overbevist.