Jøsses!

Gott min ven...dit bibelsk lange indlæg afslører en ikke særlig dyb forståelse af filmen. Jeg kan forstå at man gerne vil være underholdt hele tiden, men du skriver at du kedede dig i hele den første time hvilket jeg SLET ikke kan forstå. Den sætter jo en masse ting op som vi får payoff på til sidst.

Gollum/Smeagol ved jo udemærket godt at Frodo påvirkes af ringen, og hans forsøg på at skabe splid mellem Sam og Frodo er helt som det skal være...frøene til dette sås allerede i anden film. Sam prøver men forgæves - det er IKKE utroværdigt med mindre man ikke forstår ringens kraft.

The Steward of Gondor er en bitter og korrupt mand - forblændet af magt og dette går ud over Faramir, den andenfødte. Jeg forstår heller ikke hvorfor du er utilfreds med det. Ellers ville der jo slet ikke være noget for Faramir at opnå (og lære) og ingen grund til hans forsøg (i de to tårne) på at bringe ringen til Gondor.

Jeg mener overhovedet ikke at tredje film minder om anden film. Det er lidt som at sige at "...generelt minder Return of the Jedi om The Empire Strikes Back.."

Du skriver ligeledes at "kampene var bedst i etteren". Lidt paradoksalt da der kun er få minutters brug af MASSIVE (software der genererer de store kamp scener) i prologen så du mener ikke CGI kampe eller hvad? For jeg synes da at kampene blev bedre film for film.

Lembas brød osv. ikke værd at kommentere. Det har de spist siden de forlod Galadriel.

Faktisk kan jeg kun være enig i at slutningen er for sukkersød (i forhold til bogen).