glem plakaten

3.0
Spændende og medrivende actionthriller, der desværre går lidt for meget op i stil, og derved glemmer at trække publikum med ind i filmen i sidste halvdel. De første 15 minutter af filmen er en one-take og er absolut flot at overvære. Her viser De Palma sig som den mester han er, men at lade historien udfolde sig i evige flashback giver ikke filmen ordentlig fremdrift, og den sidste halvdel af filmen folder sig ud med forudsigelige plottwists og afsløringer.

Nicolas Cage er veloplagt og hyperaktiv i hovedrollen, mens Gary Sinise er lidt for gennemskuelig som skurk. Historien er sådan set spændende nok, men De Palma får ikke nok ud af den. Habilt underholdende alligevel.
Snake Eyes