plat

Tragisk overfladisk ungdomskomedie, og en regulær fuser fra producent Jerry Bruckheimer. Ingenting fungerer bortset fra musikken. Personerne er papirstynde og allesammen selvfølgelig unge og smukke. Lige bortset fra John Goodman, som er en rose blandt torne. Han er den eneste troværdige person i filmen. Jeg burde egentlig give den bundkarakter, da den er latterlig forudsigelig og næsten en hån med publikum. Men med min forkærlighed for musik i film, kan jeg ikke gøre for at blive i lidt godt humør. Godt jeg med sikkerhed ved, at Bruckheimer kan producere gode film.