Masser af lækre stege...

Man skal vist være en uforskammet følelsesforladt sjæl, for ikke at blive forelsket i den pige. Og man skal vel være en utroligt fantasiløs pige for ikke at finde den mand charmerende. Således er kernen i Intolerable Cruelty. Udenom denne kerne skabes handlingen så...

I vanlig Clooney stil går der lidt hat og briller i forviklingerne. Hun er en Golddigger (En Gloddigger er et menneske, som gifter sig med et andet menneske for at score kassen, når de bliver skilt igen) og han er er en succesrig advokat, der scorer kassen på at hjælpe disse Golddiggers til at score så meget som muligt - eller deres modparter i at tabe så lidt som muligt. Skal vi tage den igen? Nå, men alt taget i betragtning er filmen for det meste lige til at gå til. Jeg så den med konen og en flaske rødvin. Vi tabte måske tråden i handlingen et par gange undervejs. Der er lidt for meget at tænke over... Men som sædvanligt i filmene af samme type som "O Brother Where Art Thou" og "Welcome to Collinwood" skal man fokusere på det væsentlige. Rollerne og dem de spilles af. Skuespillere ER jo deres roller...

Mød den flæbende og salatspisende skvatnakke af en makker-advokat.

Mød den Mr. Scrooge-agtige advokat-seniorpartner med slanger ud af hele kroppen. Et pragtstykke af iscenesættelse og skuespil, som får én til at snappe efter luft.

Mød den semi-mongolide lejemorder Astma-Joe, som spilles eminent af Irwin Keyes. En rolle som mit idol Ole Thestrup iøvrigt udmærket kunne have spillet...

Mød de lækre Golddigger-biroller med ansigtsløftede og glatbarberede kroppe og kølige drinks foran pølen, hvor de ensomt venter på det næste offer, der er værd at "bruge år" på.

Men frem for alt - nyd de to hovedpersoner i deres roller. De er som skabt til dem.

Filmen står tilbage som en, man gerne vil se en gang mere. Og frem for alt aldrig i biografen. Jeg så den derhjemme, hvor man kan spole lidt tilbage og se det sjoveste en gang til. Hvor man kan flade ud og NYDE indholdet af en film. Hvor man kan hente en portion popcorn mere uden at gå glip af noget. Men sådan er der så meget. Nu kommer den heldigvis aldrig i biografen igen...biograferne er jo 4 måneder foran os andre, og de viser kun filmen, så længe den har regnvejrs-potentiale.

Se eller gense filmen, når den kommer "på lager" i Danmark. Den er værd at bruge tiden på...