problematisk
1.0
Denne film hører slet ikke til i biografen. Og hvis det ikke var for dens "based on a true story" status, ville den heller aldrig være havnet dér. (og var den ikke produceret af Tom Cruise var den ikke engang blevet købt ind til Europa hverken til bio eller tv eller video).
Dens store problem er selvfølgelig at man inden man går ind og ser den allerede kender hele historien. Og det gør instruktøren absolut intet for at spille på. I Lynchs The Straght Story opstår det samme problem. Alle ved at filmen handler om en mand der kører på sin plæneklipper tværs over to stater for at besøge sin bror. Lynch gør derfor følgende: ti minutter ind i filmen skyder hovedpersonen sin plæneklipper. Damn tænker man. Hvordan kommer han så afsted? I den efterfølgende scene køber han så en ny plæneklipper, men da er man allerede fanget af magien. Man er med hovedpersonen.
Og det er man aldrig i denne tynde film.
(I øvrigt er en hver reel sammenligning med Lynch fuldstændig absurd)
Akilles hælen i historien er selvfølgelig at man er fuldstændig ligeglad med denne lystløgner af en hovedperson. Man kan på intet tidspunkt li' ham. Det har skaberne også vidst ville blive et problem, så de flytter på et tidspunkt fokus i filmen over på en anden karakter. Det er fatalt for filmen, for fra det tidspunkt og frem er man fuldstændig ligeglad med det hele.
Der er kun det tilbage, at man som en anden Se og hør læser skal sidde og blive forarget over, at det kunne lade sig gøre for en mand som Glass at gøre det han gjorde. Og det alene er langt fra nok. Denne film er på en god dag til nød en under-middel tv-film.
I hvert fald er den spild af biograftid.
...
Dens store problem er selvfølgelig at man inden man går ind og ser den allerede kender hele historien. Og det gør instruktøren absolut intet for at spille på. I Lynchs The Straght Story opstår det samme problem. Alle ved at filmen handler om en mand der kører på sin plæneklipper tværs over to stater for at besøge sin bror. Lynch gør derfor følgende: ti minutter ind i filmen skyder hovedpersonen sin plæneklipper. Damn tænker man. Hvordan kommer han så afsted? I den efterfølgende scene køber han så en ny plæneklipper, men da er man allerede fanget af magien. Man er med hovedpersonen.
Og det er man aldrig i denne tynde film.
(I øvrigt er en hver reel sammenligning med Lynch fuldstændig absurd)
Akilles hælen i historien er selvfølgelig at man er fuldstændig ligeglad med denne lystløgner af en hovedperson. Man kan på intet tidspunkt li' ham. Det har skaberne også vidst ville blive et problem, så de flytter på et tidspunkt fokus i filmen over på en anden karakter. Det er fatalt for filmen, for fra det tidspunkt og frem er man fuldstændig ligeglad med det hele.
Der er kun det tilbage, at man som en anden Se og hør læser skal sidde og blive forarget over, at det kunne lade sig gøre for en mand som Glass at gøre det han gjorde. Og det alene er langt fra nok. Denne film er på en god dag til nød en under-middel tv-film.
I hvert fald er den spild af biograftid.
...
18/01-2004
