Op Med Humøret
4.0
Året er 1963 og en hip journalist og kvindebedårer (McGregor) forelsker sig i en feministisk forfatterinde (Zellweger), men de må begge spille et besværligt spil for at bevare deres facader.
Romantisk komedie der er en hyldest til de såkaldte ”screwball comedies”, som de kendes fra slutningen af 50’erne og starten af 60’erne, hvor blandt andet Rock Hudson og Doris Day havde succes med disse.
Dette er jo selvfølgelig ikke en kvalitet i sig selv, men når det som her er gjort så elegant, gennemført og morsomt, så er det afgjort et fint aspekt som er værd at tage med. I starten skal man lige vende sig til filmens glatte og kulørte stil, men kan man det, så er underholdningen sikret i en af de bedre film indenfor denne genre.
Handlingen er måske ikke ligefrem grænseoverskridende og hvornår er de i øvrigt det i sådanne film, og hvordan det ender helt til slut kan de fleste sikkert også tænke sig til. Men den formår alligevel at overraske en hel del undervejs, har massere af fine replikker der sidder lige i øjet og så byder samtidig på mange sjove optrin og pudsige indfald, for ikke at forglemme at det faktisk er romantisk på en glad måde, der i hvert fald gjorde mig i godt humør.
Alle skuespillerne lader også til virkelig at være i hopla. Zellweger giver en god performance og passer godt til rollen, mens Pierce, som nogle måske kender fra Tv-serien ”Frazier” er ustyrlig morsom som McGregor’s boss, der ikke helt tror på sine egne evner som mand. Men bedst er McGregor som spiller helt forrygende og vidunderligt, med et glimt i øjet og stor stor charme. Han er suveræn og velspillende, i en romantisk retrokomedie, der kun kan sætte en i en sindsstemning af glæde (medmindre man er en gammel mavesur anmelder).
Romantisk komedie der er en hyldest til de såkaldte ”screwball comedies”, som de kendes fra slutningen af 50’erne og starten af 60’erne, hvor blandt andet Rock Hudson og Doris Day havde succes med disse.
Dette er jo selvfølgelig ikke en kvalitet i sig selv, men når det som her er gjort så elegant, gennemført og morsomt, så er det afgjort et fint aspekt som er værd at tage med. I starten skal man lige vende sig til filmens glatte og kulørte stil, men kan man det, så er underholdningen sikret i en af de bedre film indenfor denne genre.
Handlingen er måske ikke ligefrem grænseoverskridende og hvornår er de i øvrigt det i sådanne film, og hvordan det ender helt til slut kan de fleste sikkert også tænke sig til. Men den formår alligevel at overraske en hel del undervejs, har massere af fine replikker der sidder lige i øjet og så byder samtidig på mange sjove optrin og pudsige indfald, for ikke at forglemme at det faktisk er romantisk på en glad måde, der i hvert fald gjorde mig i godt humør.
Alle skuespillerne lader også til virkelig at være i hopla. Zellweger giver en god performance og passer godt til rollen, mens Pierce, som nogle måske kender fra Tv-serien ”Frazier” er ustyrlig morsom som McGregor’s boss, der ikke helt tror på sine egne evner som mand. Men bedst er McGregor som spiller helt forrygende og vidunderligt, med et glimt i øjet og stor stor charme. Han er suveræn og velspillende, i en romantisk retrokomedie, der kun kan sætte en i en sindsstemning af glæde (medmindre man er en gammel mavesur anmelder).
20/01-2004
