Simpelthen fantastisk!
6.0
Jeg giver mig nu endelig tid, til at skrive om denne fantastiske film. Jeg har ikke før fundet ord, der kan beskrive hvor god jeg mener den er.
Der er i 1946, og en mand bliver dømt for mordet på sin kone. Hun har haft en affære, og i raseri har han dræbt hende og elskeren - siger retten i hvert fald. Han skal afsone livstid, i et hårdt, barskt fængsel, hvor man må slå fra sig, hvis man vil overleve. Stedet er alt hvad denne mand ikke er, og han får det mildest talt ikke nemt. Men med sin intelligens, nogle satsninger og lidt held, så får han den oprejselse, han har svoret at få.
Tim Robbins, der spiller den dømte mand, er måske ikke den mest anderkendte skuespiller, men han leverer en prestation i denne film, som får har gjort før eller siden. Morgan Freeman gør som altid et fantastisk arbejde. Men det er selve filmen, den endeløse kedsomhed, man føler at fangerne har. Det spykiske pres og de venskaber der bliver skabt pga ekstreme omstændigheder. Man bliver så rørt af at se disse to mennesker og hvordan de bare drømmer om at komme ud. 'Red' (morgan Freeman) har siddet inde i 30 år, og har hver eneste dag fortrudt den forbrydelse, som han lavede engang i sine 20´re. Men han har ikke tænkt på hvordan han skal takle verdenen udenfor, før han møder Andy (tim Robbins). Andy lærer ham en masse ting, at håbet aldrig forlader en, at ens drømme altid vil være inde i en, og at man kan en masse ting, som man ikke troede var muligt. Red lærer på den anden side Andy, hvordan man overhovedet overlever inde i det fængsel, uden at være en slagsbror. Man må tænke, og det er lige det Andy gør bedst.
Jeg blev virkelig rørt dybt af denne film. Dette er en film om mennesklighed, om hvad der kan ske med os, under særlige omstændigheder. Den berør så mange ting, så man hele tiden bliver fanget helt af dialogerne, mellem Andy og Red. Det er noget af det mest enestående der er lavet indenfor film. I over 2 timer er man fanget af dialoger. Nogle dybe, nogle morsomme. Nogle er sørgelige, men de er allesammen fantastiske. Denne film kan ses af alle. Den er så bred at den kan fange alle der ser den.
Jeg kan heller ikke give den andet end topkarakter, for historien, manuskriptet, skuespillerne, instruktion og for at den lykkes at drage publikum med sig, som den gør.
Der er i 1946, og en mand bliver dømt for mordet på sin kone. Hun har haft en affære, og i raseri har han dræbt hende og elskeren - siger retten i hvert fald. Han skal afsone livstid, i et hårdt, barskt fængsel, hvor man må slå fra sig, hvis man vil overleve. Stedet er alt hvad denne mand ikke er, og han får det mildest talt ikke nemt. Men med sin intelligens, nogle satsninger og lidt held, så får han den oprejselse, han har svoret at få.
Tim Robbins, der spiller den dømte mand, er måske ikke den mest anderkendte skuespiller, men han leverer en prestation i denne film, som får har gjort før eller siden. Morgan Freeman gør som altid et fantastisk arbejde. Men det er selve filmen, den endeløse kedsomhed, man føler at fangerne har. Det spykiske pres og de venskaber der bliver skabt pga ekstreme omstændigheder. Man bliver så rørt af at se disse to mennesker og hvordan de bare drømmer om at komme ud. 'Red' (morgan Freeman) har siddet inde i 30 år, og har hver eneste dag fortrudt den forbrydelse, som han lavede engang i sine 20´re. Men han har ikke tænkt på hvordan han skal takle verdenen udenfor, før han møder Andy (tim Robbins). Andy lærer ham en masse ting, at håbet aldrig forlader en, at ens drømme altid vil være inde i en, og at man kan en masse ting, som man ikke troede var muligt. Red lærer på den anden side Andy, hvordan man overhovedet overlever inde i det fængsel, uden at være en slagsbror. Man må tænke, og det er lige det Andy gør bedst.
Jeg blev virkelig rørt dybt af denne film. Dette er en film om mennesklighed, om hvad der kan ske med os, under særlige omstændigheder. Den berør så mange ting, så man hele tiden bliver fanget helt af dialogerne, mellem Andy og Red. Det er noget af det mest enestående der er lavet indenfor film. I over 2 timer er man fanget af dialoger. Nogle dybe, nogle morsomme. Nogle er sørgelige, men de er allesammen fantastiske. Denne film kan ses af alle. Den er så bred at den kan fange alle der ser den.
Jeg kan heller ikke give den andet end topkarakter, for historien, manuskriptet, skuespillerne, instruktion og for at den lykkes at drage publikum med sig, som den gør.
22/01-2004
