holder øjnene åbne
5.0
At James Mangold er en lettere genial instruktør burde ikke komme som en overraskelse. Heavy var et følsomt drama, mens Copland overraskede mange med en velspillende Sylvester Stallone. At der gik mere main-stream i Mangold efter Girl, Interrupted og Kate and Leopold var en skam, men med Identity har han begået sin bedste og mest geniale film. Filmen er hele vejen igennem spændende og uhyggelig, og jeg sad på kanten af sædet under hele den korte spilletid. Det er ikke ofte, at en film fanger mig så groft som Identity, men jeg sad og var fuldstændig opslugt af filmen.
Der er mange stjerner med, store som små. Der er ingen der overstråler andre og ingen, der gør det bedre end de andre. John Cusack er alsidig og altid god, mens meget seværdige skuespillere som John C. McGiley, Alfred Molina og ikke mindst Ray Liotta medvirker. Liotta er desværre ikke så oplagt og fremragende her, som han er i den fascinerende Narc. Og lad mig sige, at Amanda Peet bliver bedre og bedre, og kunne sagtens ende som et stort navn.
Efter den første time sniger der sig en lille tvivl ind, om man egentlig overværer en ganske almindelig slasher-gyser. Oplægget (i hvert fald i begyndelsen) er ikke meget anderledes end de røvelendige ungdomsgysere, der florere rundt. Alligevel ved man det er anderledes; spændingen og uhyggen er mesterligt udført, og sætninger som ”what are we, 15?” viser, at filmen vil mere end nøjes med den åbenlyse og ungdommelige uhygge. Den kravler ind under huden på en og gav mig virkelig kuldegysninger. Efter den første time kommer den overraskende historievending og giver filmen et helt andet perspektiv. Hele historien vendes og får en ny spænding, og det er så flot lavet og udtænkt. Med de stemningsfulde billeder og creepy musik løfter filmen sig op på et højere niveau. Genialt er et hyppigt anvendt ord i mit indlæg, men genial beskriver også filmen bedst. Jeg kan ikke stå for sådan nogle gennemtænkte film som denne. Helt op i klasse med Den Sjette Sans, The Others og Frailty. Grunden til at den ikke får seks stjerner er, at den ikke bliver ligeså spændende ved gensyn. Alligevel en af de bedste film jeg har set i lang tid.
Der er mange stjerner med, store som små. Der er ingen der overstråler andre og ingen, der gør det bedre end de andre. John Cusack er alsidig og altid god, mens meget seværdige skuespillere som John C. McGiley, Alfred Molina og ikke mindst Ray Liotta medvirker. Liotta er desværre ikke så oplagt og fremragende her, som han er i den fascinerende Narc. Og lad mig sige, at Amanda Peet bliver bedre og bedre, og kunne sagtens ende som et stort navn.
Efter den første time sniger der sig en lille tvivl ind, om man egentlig overværer en ganske almindelig slasher-gyser. Oplægget (i hvert fald i begyndelsen) er ikke meget anderledes end de røvelendige ungdomsgysere, der florere rundt. Alligevel ved man det er anderledes; spændingen og uhyggen er mesterligt udført, og sætninger som ”what are we, 15?” viser, at filmen vil mere end nøjes med den åbenlyse og ungdommelige uhygge. Den kravler ind under huden på en og gav mig virkelig kuldegysninger. Efter den første time kommer den overraskende historievending og giver filmen et helt andet perspektiv. Hele historien vendes og får en ny spænding, og det er så flot lavet og udtænkt. Med de stemningsfulde billeder og creepy musik løfter filmen sig op på et højere niveau. Genialt er et hyppigt anvendt ord i mit indlæg, men genial beskriver også filmen bedst. Jeg kan ikke stå for sådan nogle gennemtænkte film som denne. Helt op i klasse med Den Sjette Sans, The Others og Frailty. Grunden til at den ikke får seks stjerner er, at den ikke bliver ligeså spændende ved gensyn. Alligevel en af de bedste film jeg har set i lang tid.
23/01-2004
