Den kroniske uskyld

5 ½ - "Drenge" var Nils Malmros´ første film med et professionelt filmhold, og hans gennembrud overfor det store publikum.

Med "Drenge" fortsætter Malmros samtidig sin barndomstrilogi, centreret omkring sine alter-ego´er Ole, som han startede med "Lars Ole, 5 c", og som senere kulminerer med mesterværket "Kundskabens træ".

"Drenge" er opdelt i tre dele, plus en epilog, der skildrer Ole´s seksuelle erfaringer som henholdsvis 5, 17 og 23 årig.

BARNDOM: Allerede i filmens åbningsscene, hvor børnene snurrer rundt omkring sig selv, alt i mens de tisser, viser Malmros den første spæde seksuelle interesse. Ellers viser starten mest Ole som den lille i selskabet. Drengen, der på grund af sin lave alder, ikke rigtig må være med, og som i stedet fascineres af det forbudte, af at se ind på nøgne damer, og gå mod den forbudte sø efter mørkets frembrud.

Ole vokser op i et beskyttet lægemiljø, med forældre og en storesøster. Ind ad døren kommer en dag hans fætter, Kresten, der for alvor skal vække Ole´s fantasier til live. Malmros´ hovedpersoner er altid de let kyske, dagdrømmende uskyldigheder, der møder slangen, som tilbyder dem at spise af det fristende æble.

Det er i scenerne mellem Ole og fætter Kresten, at man for første gang overbevises om, at Malmros ikke blot er en talentfuld filminstruktør, men en mester i svøb. Dansk børnefilm, endsige filmen generelt, kender ikke til lignende, genial, beskrivelse af den nyfødte seksualitet. Altid balancerende på en knivsæg mellem det morsomme og det triste, mellem det bevidst overfladiske og det følelsesfulde - og altid i fuld kontrol med sit stof. Det er det, der skiller den store kunstner fra den blot og bare gode instruktør.

Barneafsnittet rummer legendariske scener som bl.a. Krestens på én gang frydefulde og frastødende historie om Bette Kurt´s afførringsvanskeligheder; det for Ole så grænseoverskridende skældsord "missionsrøvhuller", og ikke mindst "legen bar", der giver Ole sin første virkelige seksualskam - han har spist af træet og nu kommer Gud (faderen) med straffen - og dét blik Ole lægger for dagen, er et mesterskab fra Malmros´ hånd.

UNGDOM: Andet afsnit er ligeledes en poetisk begavet skildring af den nu 17-årige Ole´s første favntag med kærligheden. Ole spilles nu af den rigtige skuespiller Lars Junggren, der bestemt ikke er på børnenes ofte mageløse niveau, men hans kejtede diktion og kropssprog har alligevel betydelige kvaliteter. Og så er Inez Thomsen som Marianne, og Svend Schmidt-Nielsen som hendes far, begge fremragende.

I "Skønheden og udyret" vender Malmros i øvrigt en scene fra "Drenge" på hovedet. Det er scenen, hvor Mariannes far kommer ind på hendes værelse, og stiller dumme spørgsmål, for på den måde, at kunne våge over datterens dyd. I "Skønheden og udyret" lægger Malmros bare sin sympati hos faderen, fremfor i "Drenge" hos sit alter-ego, Ole.

Og med vanlig humoristisk og kynisk indgang til tingene, viser Malmros, hvordan en tabt bukseknap i en piges seng kan få så store konsekvenser. Når Malmros´ hovedpersoner drejer ind på seksualitetens vej, koster det dem som regel kærligheden. Straffen for at falde ud af uskyldigheden falder pronto.

MANDDOM: Ole er blevet 23 år, og hænger nu ud på værtshuse, sammen med sin ven Victor, i øvrigt spillet af den senere filmproducent Ib Tardini. Her møder de et par unge sygeplejeelever, som inviterer dem med sig hjem. På en eller anden måde er Ole "kommet hjem", da han nu er tilbage i det lægemiljø, hvor hans første seksuelle erfaringer blev gjort. Nu foregår det hele dog på en mere frisindet score-måde. Men hvor det i midterafsnittet er en tabt bukseknap, der ødelægger hans forhold til Marianne, er det denne gang en lynlås, der alt efter behag kan blive lynet op og ned...

EPILOG: Epilogen kan både ses som en rejse hjem mod syndsforladelsen eller som den definitive straf. Hvor både "Lars Ole, 5 c" og "Kundskabens træ" slutter næsten identisk med en slags fysisk forløsning mellem Malmros alter-ego og deres drømmepiger ved, at de danser kort sammen - ja, så har "Drenge"s Ole smagt på det virkelige liv, ikke bare den romantiske fascination, og nu må han nødvendigvis vende tilbage til sin barndoms tidligste uskyld.

Men straffen er klar: Da fætter Kresten rejser, kan Ole ikke finde sine gummistøvler, og må derfor blive hjemme. Og som en sidste gestus, langer Kresten armen ud af taxaen, og "viser bøffer". En sidste hilsen fra slangen, der nu for altid har frarøvet Ole sin uskyld. Og så må han alene ned i den vandfyldte kælder og lede efter sine gummistøvler - og uskylden.

Malmros har tit ærgret sig over, at han ikke nøjedes med at lave barneafsnittet. Og sandt er det da også, at netop det afsnit er mesterligt, ungdomsafsnittet fremragende, og voksenafsnittet middelmådigt. Det kalejdoskopiske billede af en ung mands seksualitet lykkedes måske ikke til fulde, men tilbage står stadig et lille mesterværk i billedpoesi.

I "Århus By Night" skildrer Malmros sine oplevelser under optagelserne til "Drenge". Oplevelser, der endnu engang stiller uskylden op mod fordærvet.