Forfriskende dansk film

Skønt med en ny dansk ungdomsfilm uden de sædvanlige Tordenskjolds soldater. Træt som man er altid at se de samme Dogme skuespillere i de sædvanlige bittersøde Dogme eller Dogmelignende dramaer, kommer her en rå og uprententiøs, og alligevel flot og ambitiøs dansk film, med et i grunden meget udansk look.

Det brede cinemascope lærred rummer nogle af de flotteste billeder vi længe har set i en dansk film (omend fotografen er svensk), og med skuespilpræstationer, der sætter ny standard i dansk film. Troels Lyby leverer solidt og flot håndværk, de unge ukendte skuespillere er præcise og naturlige og Anders W. Bertelsen leverer en overraskende naturtro og uhyggelig psykopat.

Mest forfriskende skønt er det at se et relativt ukendt ansigt som Julie Carlsen i rollen som moderen, en figur med en på en gang pragmatisk og inderlig beskyttertrang, fanget i et flugthelvede vi langsomt får indsigt i de tragiske dybder i, uden at det bliver flæbende. Julie Carlsens rå sødme er skøn på lærredet, et herligt nyt ansigt fremfor de sædvanlige danske mælk-og-brød sunde skuespillerinder.

Stor ros til den debuterende Linda Krogsøe Holmberg for en modig og vellykket film, en fornyelse i den danske ungdomsfilmgenre, der sender minderne tilbage til højdepunkter som Morten Arnfreds "Mig og Charlie".