Mesterværk

Jeg så den første gang til biopremieren og har set den en del gange siden. Jeg må indrømme at jeg vaklede ud af biografen da den gjorde et stort indtryk på mig, rent visuelt og lydmæssigt, ligesom f.eks. Se7en gjorde det.

Det tog mig et par år og adskillige gensyn at få styr på handlingstrådene og den udlægning jeg støtter mig til, minder en del om den som også nævnes her i tråden.

I mine øjne kan Fred ikke håndtere hvad han i et jalousiudbrud har gjort ved sin (utro) hustru og "forvandles" både psykisk og fysisk til Pete for på den måde at undslippe rædslerne. Men som ordsproget siger: "You can run, but you cannot hide"

Pete's ellers fredsommelige liv invaderes igen af Fred's myrdede hustru - også i en tilsyneladende anden psykisk og fysisk form Alice - Fred/Pete bliver indhentet af hans fortid og misgerninger og cirklen sluttes for at starte påny med det samme uundgåelige resultat. Da Alice/Renee afviser Pete igen tager Fred og Manden I Sort (Fred's dæmoniske side - måske den side af ham som dræbte Renee?) igen over og Pete forsvinder for altid.

Fred undergår igen en eller anden form for forandring helt til sidst i Mustangen - måske gentages mønstret om og om igen.

Bare nogle tanker - uanset hvad er det en af mine yndlingsfilm for altid ;o)