en kraftpræstation

City Of God er en prisbelønnet, brasiliansk film, som kravler ind under huden på tilskueren og bliver der i flere dage. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og instruktørerne har lavet research i flere år for at få realisme i filmen. Og det lykkedes til fulde! Filmen er optaget i byen, der kaldes City Of God, og der bruges kun debuterende skuespillere. Det er helt utroligt at tænke på, da skuespillet i filmen er helt i top. Men menneskerne kommer fra disse hårde miljøer og kender til hverdagen der. Vi får mange og dybdegående personbeskrivelser, og man føler, at man overvære en dokumentar. Nogle af hændelser er yderst skræmmende og ulækkert at overvære, og det gør filmen genial. Jeg kan kun komme i tanke om en film, som har fået kvalmen frem i mig som City Of God, og det er Casino af Martin Scorsese. Dette kunne da også være en brasiliansk film fra den gamle Scorsese, da stilen og den næsten uoverskuelige historie minder meget om hans værker.

Jeg havde troet at filmen generelt var mere rystende end den er, og jeg må da også sige, at den er pakket ind i en simpel rammehistorie. Hovedpersonen vil gerne efterleve sine drømme som fotograf, og det er igennem ham (og mange, lækre flashbacks) hele filmen fortælles. Og der er mange ting at fortælle. Hvor filmen måske skuffer mig på historiesiden, vinder den det hele tilbage ved den originale visuelle side. Den er næsten ligeså nyskabende som Requiem For A Dream, og det er ren adrenalin at se. Instruktørernes overblik er næsten uforståelig, og det er længe siden jeg har set så vild en film. Bland historieglæden fra Pulp Fiction med den rystende stemning fra Goodfellas og Casino, og du får City Of God, som er helt sig selv. Unik og nyskabende, og en film man ikke må snyde sig selv for. Det er flere dage siden jeg har set den, og jeg føler mig stadig berørt. Jeg havde ikke troet, at jeg ville være glad for at bo i kedelige Danmark, men efter at have set denne film, føler jeg mig velsignet.