Husk for h... kærligheden!

6.0
Fucking Åmål er nok den film der har gjort størst indtryk på mig. Jeg er simpelthen faldet 110% for den film! Det er en underlig følelse som jeg for første gang oplevede da jeg blev lidt lun på Demi Moore i "A Few Good Men" og senere havde svært ved at stå for Rene Zellweger's charme i "Me Myself and Irene". Jeg så den for første gang i tv i torsdags, og til at starte med var jeg facineret af hvor godt Lukas Moodyson har ramt stemningen, frustrationerne, festerne og op- og ned-turene man har som teenager (jeg er selv 25). Det underlige er at jeg har haft filmen i tankerne lige siden, og det går efterhånden op for mig hvor ufattelig smuk den film i virkeligheden er. Den bliver præsenteret som en ungdomsfilm om lesbisk kærlighed, men i virkligheden er den en universel historie om kærlighed og hvad man må igennem for at få den. Den bedste scene i filmen er en af slut scenerne hvor Agnes og Elin har gemt sig på toilettet fra den påmasende mængde. De finder ud af hvad de virkeligt føler for hinanden og at det er værd at stå ved, og det ender med at de åbner døren og går ud (i verden) hånd i hånd. Det er fremragende skuespil fra Rebekka Liljeberg og Alexandra Dahlström som går rent ind. Fuck! jeg håber at alle må opleve den følelse! -Se filmen og i ved hvad jeg mener
Fucking Åmål