Slet ikke uhyggelig

En ellers fed historie, kan sagtens blive til en halvdårlig gyser, hvis man bare udlader at lave den uhyggelig. Jeg er ellers blevet en fan af japanske gysere, efter at ha set Ju-on. Selve historien er som sagt fed nok, men den bliver ikke på noget tidspunkt uhyggelig. Den er desværre også ret forudsigelig. Efter at jeg var blevet positivt overrasket over Ju-on, som jeg synes er møg uhyggelig, så havde jeg ventet mere af denne film. Det eneste egentlige gys der er i filmen, kommer i sluttet, men det bliver bygget op på en forudsigelig måde. Det eneste der skete, var at hårene på armene rejste sig en lille smule, måske fordi man forventede mere.

Selve filmen er en klassisk gyser. En mor flytter ind i en lejlighed med sin datter. Hurtiigt finder hun ud af at der er noget der ikke er som det skal være i den lejlighed, og den ovenover. Hun finder så ud af, at der har boet en far enlig far med sin datter, der er sporløst forsvundet. Jo længere man kommer ind i filmen, jo tættere kommer hun på at finde ud af hvad der er sket med denne lille pige.

Man kan lave en masse ting ud af denne historie, men man har valgt at lave filmen på den måde, den nu er lavet. Og det er lidt synd, for den kunne sagtens være blevet meget mere uhyggelig. Istedet sidder man tilbage med en tam fornemmelse, og spørger sig selv: Hvor var det uhyggelige henne? Er man nem at skræmme, så kan den være fed nok at se, men for garvede gyser seere, så skal man nok han en tand mere.