Forrygende flot og anderledes
5.0
En helt forrygende flot og fantastisk film. Det var en stor positiv overraskelse at se The Last Samurai. Filmen lægger ud med nogle helt fantastisk smukke billeder som intro, for lynhurtigt at lade tilskueren vide, hvad der venter en. Den følgende sekvens, hvor Algren meget hurtigt kommer af sted til Japan er knap så medrivende, men det gør ikke noget, da filmen først nu for alvor begynder.
Algrans opgave er at træne den Japanske hær til at kæmpe mod Samuraierne, men før Soldaterne overhovedet kan betjene skydevåben sendes de mod Algrans vilje i kamp. I et mindre, men flot og intenst filmet slag, tages Algran til fange af samuraiernes general Katsumoto. Han føres til Samuraiernes landsby i bjergene, hvor han er nødt til at overvintre.
Det er nogle freragende scener, der er lavet i landsbyen. Det er et stort plus, at størstedelen af scenerne foregår på japansk. Det er kun samtalerne mellem Katsumoto og Algran, der er på engelsk. Det er med til at understrege troværdigheden, man oplever gennem filmen.
Algran skifter side, og for første gang kæmper han med hjertet, og ikke efter befalinger. Den afsluttende del af filmen er storslået krigsdrama, hvor der virkelig sås tvivl om hvem der er fjende/ven, og om hvad krig i det hele taget er værd.
Alt i alt en utrolig flot og medrivende film. Mange af filmens temaer er ikke specielt nyskabende, det er til gengæld hele måden, hvorpå filmen er lavet. Der lægges stor afstand til de typiske hollywood film. For det første er filmen tro mod sit stof. Amerikanerne er ikke helte, men skurke. Man er sparet for vamle kærlighedsscener. Desuden er de store slag utrolig æstetisk lavet. Lyd, billeder og musik går op i en højere enhed. Desuden er det psyklogiske i filmen ufatteligt flot skildret. Der bringes en meneskelighed og gensidig respekt ind i slagscenerne, som jeg ikke mindes at have set før. Selvom jeg tvivler på at den får det, fortjener filmen absolut at der falder et par Statuetter af til den ved Oscaruddelingen om en lille måned. Jeg kan kun sige "let røven og kom i biografen". God fornøjelse!
Algrans opgave er at træne den Japanske hær til at kæmpe mod Samuraierne, men før Soldaterne overhovedet kan betjene skydevåben sendes de mod Algrans vilje i kamp. I et mindre, men flot og intenst filmet slag, tages Algran til fange af samuraiernes general Katsumoto. Han føres til Samuraiernes landsby i bjergene, hvor han er nødt til at overvintre.
Det er nogle freragende scener, der er lavet i landsbyen. Det er et stort plus, at størstedelen af scenerne foregår på japansk. Det er kun samtalerne mellem Katsumoto og Algran, der er på engelsk. Det er med til at understrege troværdigheden, man oplever gennem filmen.
Algran skifter side, og for første gang kæmper han med hjertet, og ikke efter befalinger. Den afsluttende del af filmen er storslået krigsdrama, hvor der virkelig sås tvivl om hvem der er fjende/ven, og om hvad krig i det hele taget er værd.
Alt i alt en utrolig flot og medrivende film. Mange af filmens temaer er ikke specielt nyskabende, det er til gengæld hele måden, hvorpå filmen er lavet. Der lægges stor afstand til de typiske hollywood film. For det første er filmen tro mod sit stof. Amerikanerne er ikke helte, men skurke. Man er sparet for vamle kærlighedsscener. Desuden er de store slag utrolig æstetisk lavet. Lyd, billeder og musik går op i en højere enhed. Desuden er det psyklogiske i filmen ufatteligt flot skildret. Der bringes en meneskelighed og gensidig respekt ind i slagscenerne, som jeg ikke mindes at have set før. Selvom jeg tvivler på at den får det, fortjener filmen absolut at der falder et par Statuetter af til den ved Oscaruddelingen om en lille måned. Jeg kan kun sige "let røven og kom i biografen". God fornøjelse!
07/02-2004
