Pinocchios fremtid
4.0
Man finder vist ikke større kontraster i filmbranchen end Stanley Kubrick og Steven Spielberg. Kubrick var for mig at se en pessimistisk og vred instruktør, mens Spielberg er en optimistisk og fabelagtig historiefortæller. Alligevel blev Spielberg udpeget af Kubrick inden hans død som arvtager til et storslået projekt om kunstig intelligens i fremtiden. Det er der kommet en ujævn, men fascinerende fortælling ud af, som i store træk kan minde om et eventyr.
Haley Joel Osment er skræmmende god i hovedrollen som robot, og han viser absolut ingen tegn på usikkerhed. Rollen ville være svær for alle rutinerede og ældre skuespillere, men Osment imponerer med sit forbløffende talent og gør rollen til hans egen. Ligeledes god er Jude Law som Gigolo Joe, og hans elegante fremtræden og perfekte træk og opførsel er en sand fornøjelse at se på. I en anden birolle ses en faderlig og sjældent anvendt William Hurt.
Spielberg er en af vores tid store visionære, og denne film er fyldt med poetiske visioner fra en sand mester. Hele filmen er betagende flot, og billedsiden gør hele filmen værd at se. Fantastisk flot lavet. Hvad der til gengæld trækker ned er den lidt flade og uvedkommende historie. Spielbergs optimisme passer ikke sammen med Kubrick mere fjendtlige (og realistiske?) ideer og tanker, og her kommer filmen til at virke ujævn. Det virker som om Kubrick har sagt, at visse scener absolut skulle med, selvom de ikke passer ind i filmen. Man kan dele filmen op i tre: den første del er velsagtens Kubricks tanker om de negative sider ved mennesket, og den mest kedelige og uvedkommende del. Anden del er Spielbergs flotte visualisering af fremtiden, og det bedste ved filmen. Tredje del er Spielbergs evindelige krav om at en film skal slutte lykkeligt, og den del kunne sagtens have været undladt. Det sidste kvarter føles som en time, og det hele bliver alt for sentimental og langtrukken. Første dels mangel på sympati og følelser for personerne glemmes fuldstændig, og der spilles på alt fra næstekærlighed til håb og drømme.
Det er langtfra en dårlig ide at trække paralleller mellem historien om Pinocchio og filmens morale, men filmen forbliver rodet og ujævn. Problemstillingen med kunstig intelligens er noget vi alle sikkert må se i øjnene indenfor nærmeste fremtid, og det gør filmen aktuel. At den ikke kan bestemme sig for, om den vil være utopi eller en eventyrlig familiefortælling om livets sande værdier, er desværre en skam. Visuel smuk film fra Spielberg, men også en af hans mest uvedkommende og unødvendig sentimentale.
Haley Joel Osment er skræmmende god i hovedrollen som robot, og han viser absolut ingen tegn på usikkerhed. Rollen ville være svær for alle rutinerede og ældre skuespillere, men Osment imponerer med sit forbløffende talent og gør rollen til hans egen. Ligeledes god er Jude Law som Gigolo Joe, og hans elegante fremtræden og perfekte træk og opførsel er en sand fornøjelse at se på. I en anden birolle ses en faderlig og sjældent anvendt William Hurt.
Spielberg er en af vores tid store visionære, og denne film er fyldt med poetiske visioner fra en sand mester. Hele filmen er betagende flot, og billedsiden gør hele filmen værd at se. Fantastisk flot lavet. Hvad der til gengæld trækker ned er den lidt flade og uvedkommende historie. Spielbergs optimisme passer ikke sammen med Kubrick mere fjendtlige (og realistiske?) ideer og tanker, og her kommer filmen til at virke ujævn. Det virker som om Kubrick har sagt, at visse scener absolut skulle med, selvom de ikke passer ind i filmen. Man kan dele filmen op i tre: den første del er velsagtens Kubricks tanker om de negative sider ved mennesket, og den mest kedelige og uvedkommende del. Anden del er Spielbergs flotte visualisering af fremtiden, og det bedste ved filmen. Tredje del er Spielbergs evindelige krav om at en film skal slutte lykkeligt, og den del kunne sagtens have været undladt. Det sidste kvarter føles som en time, og det hele bliver alt for sentimental og langtrukken. Første dels mangel på sympati og følelser for personerne glemmes fuldstændig, og der spilles på alt fra næstekærlighed til håb og drømme.
Det er langtfra en dårlig ide at trække paralleller mellem historien om Pinocchio og filmens morale, men filmen forbliver rodet og ujævn. Problemstillingen med kunstig intelligens er noget vi alle sikkert må se i øjnene indenfor nærmeste fremtid, og det gør filmen aktuel. At den ikke kan bestemme sig for, om den vil være utopi eller en eventyrlig familiefortælling om livets sande værdier, er desværre en skam. Visuel smuk film fra Spielberg, men også en af hans mest uvedkommende og unødvendig sentimentale.
09/02-2004
