- En streg i regningen -
2.0
Tom og intetsigende beretning om topprofessionel amerikansk fodbold og det dertilhørende miljø.
Du milde skaber hvor har Stone skuffet mig i denne omgang. Det er sket før, at den kontroversielle instruktør har haft tomme løfter i gære men intet i sammenligning med dette makværk, han her har præsteret.
For netop det kontroversielle element, der sædvanligvis er Stones varemærke, havde måske seværdiggjort dette. Men det skal man lede længe (og forgæves) efter i ”Any Given Sunday”. Og hvad har hr. Stone så at skyde med? Svaret er ingenting. Filmen blev i sin tid promoveret ved netop at udråbe den som værende kontroversiel og debatskabende. Lad mig sige det kort og godt – det er den ikke.
Der vakles forvirrende og meningsløst mellem en sanseløs søgen efter en problemstilling og et forsøg på sætte de mange karakterer i relief. Stone vil det hele, men formår intet af værdi. På trods af den lange spilletid er der ikke en snert af dybde at finde i denne periferiske og flygtige undskyldning for dramatik. Vi kommer slet ikke til at lære nogle af de mange væsentlige karakterer ordentligt kende, fordi Stone ofte har travlt med at brænde ligegyldige (men flotte) optagelser af på de mange kamp-scener, som fylder urimeligt meget og udelukker den dybde, som filmen i den grad behøver, og som faktisk kunne gøre underværker ved denne, trods alt, velfotograferede film. For scenografien fejler intet - derfor (og KUN derfor) de to stjerner.
I stedet er dette blevet til ét stort vakuum, der hverken udviser dramatik eller tema af interessant art, og står derfor tilbage som 2½ times spildtid. Den røde tråd er ingen steder at finde – ligeså Stone. Det her kan (og har han) gjort bedre, så lad dette være en (forhåbentlig) enkeltstående streg i regningen fra hr. Stones side, imens vi ser frem til hans næste lovende projekt – storfilmen ”Alexander” om den makedonske hersker Alexander Den Store.
Du milde skaber hvor har Stone skuffet mig i denne omgang. Det er sket før, at den kontroversielle instruktør har haft tomme løfter i gære men intet i sammenligning med dette makværk, han her har præsteret.
For netop det kontroversielle element, der sædvanligvis er Stones varemærke, havde måske seværdiggjort dette. Men det skal man lede længe (og forgæves) efter i ”Any Given Sunday”. Og hvad har hr. Stone så at skyde med? Svaret er ingenting. Filmen blev i sin tid promoveret ved netop at udråbe den som værende kontroversiel og debatskabende. Lad mig sige det kort og godt – det er den ikke.
Der vakles forvirrende og meningsløst mellem en sanseløs søgen efter en problemstilling og et forsøg på sætte de mange karakterer i relief. Stone vil det hele, men formår intet af værdi. På trods af den lange spilletid er der ikke en snert af dybde at finde i denne periferiske og flygtige undskyldning for dramatik. Vi kommer slet ikke til at lære nogle af de mange væsentlige karakterer ordentligt kende, fordi Stone ofte har travlt med at brænde ligegyldige (men flotte) optagelser af på de mange kamp-scener, som fylder urimeligt meget og udelukker den dybde, som filmen i den grad behøver, og som faktisk kunne gøre underværker ved denne, trods alt, velfotograferede film. For scenografien fejler intet - derfor (og KUN derfor) de to stjerner.
I stedet er dette blevet til ét stort vakuum, der hverken udviser dramatik eller tema af interessant art, og står derfor tilbage som 2½ times spildtid. Den røde tråd er ingen steder at finde – ligeså Stone. Det her kan (og har han) gjort bedre, så lad dette være en (forhåbentlig) enkeltstående streg i regningen fra hr. Stones side, imens vi ser frem til hans næste lovende projekt – storfilmen ”Alexander” om den makedonske hersker Alexander Den Store.
05/01-2005
