skuffelsen breder sig
2.0
Total forfejlet spændingsfilm, hvor mine tårnhøje forventninger måske ikke kunne andet end at skuffe, men alligevel er denne film for tynd og dårlig. Der er en savlfremkaldende casting på denne film: Marlon Brando har været stor (er det stadig, bare ikke på den samme måde), Robert De Niro er desværre ved at ødelægge sit omdømme med mange dårlige film og roller, mens Edward Norton for mig at se altid er genial. Disse tre skuespillere har vist stor talent igennem tre generationer, og det var derfor en spændende ide at sætte dem sammen i en og samme film. Det udnyttes dog langtfra optimalt, og resultatet er en kemi-fri film, hvor kun Norton gør det tilfredsstillende.
Instruktøren Frank Oz (velsagtens mest kendt som Yodas stemme) er mest set i komediekredse, og han burde være blevet der. I stedet for at lægge noget spænding ind i filmen, får vi noget blues. Det giver filmen en melankolsk stemning, men det var langtfra det, som jeg havde forventet. Et pænt forsøg, men forfejlet. Filmen forbliver kedelig, og man kan ikke hidse sig op over den uoriginale historie. Spildte, store stjernekræfter, hvor kun enkelte scener fungerer upåklageligt.

11/02-2004