Last Man Standing!

6.0
Nathan Algren (Tom Cruice) er amerikansk krigshelt, med mange meningsløse nedslagtninger på hans samvittighed. Skyldfølelsen tvinger han til flasken, hvor han drukner i sprut. Han får chancen til at tage til Japan, hvor han skal optræne hæren med håndtering af våbenbrug. I kampen mod samuraierne blev Nathans hær nedslagtet og han er den eneste tilbage, men de skåner Nathans liv.

Et storslået værk der sagtens kan hamle op med de gamle værker, som "Braveheart" osv. Jeg har ventet spændt på i mange år, hvornår man kunne opleve og nyde denne slags film igen. Endelig blev jeg tilfreds med denne her, og der står mange film inde for denne genre i kø, for eksempel filmen ”Troy” med Brad Pitt og Bruckheimers store projekt ”King Arthur”. Det er et spændende program der venter os, hvor denne genre var lidt tilbagestående i nogle år.

Filmen starter elles ganske fredeligt og en anelse langsomt, så der går de tyve minutter, før den rigtig kommer i gang. Efter det fortælles historien elegant, med få sidehistorie undervejs. Blandt andet da Nathan falder for den unge japanske kvinde, hvor han desperat leder efter kærlighed. Her undgår filmen dog heldigvis at komme over i de ekstra sensuelle øjeblikke, som man har set før. Instruktøren fokuserer meget på Toms rolle, hvor han virkelig går ind under huden på ham. Nathan er den frygtløse og fortabte mand, som ikke ser formål med at leve. Han har været medvirken til mange meningsløse nedslagtninger for hans land og for pengenes skyld, og han har dårlig samvittighed. Han er ligeglad med hans tilværelse i sit land, men da han tages til fange hos samuraierne, lærer han om et fremmede kultur, disciplin og ikke mindst æresbegreb. Pludseligt begynder hans liv at give mening igen.

Her kombineres spændende historiefortælling med imponerende storslået teknisk side. Dette er et pragtværk udover det sædvanlige. Fænomenale kampscener er bygget op, det er sjældent jeg har set så medrivende og intense kampe, at det er lige før man synes, at man selv er tilstede. Instruktøren Edward Zwick er bedre end nogensinde før, han har skabt et episke storslået filmstykke. Han har også skabt den helt rette stemning og miljø, og bag det hele fænger Hans Zimmers iørefaldende smuk baggrundsmusik, som løfter filmen på en højere plan. Man kan virkelig høre, at musikken giver filmen et nøjagtigt billede af, hvor man egentlig er i verden. Man kan høre japanske fløjter, som passer til miljøet/filmen osv. Hver scene/klip har en betydning for Zimmer, og det er ganske enkelt enestående, at manden gang på gang formår at imponere med sine scores. Det fås ikke større efter min mening. Dertil komme de flotte billeder og bragende lydside filmen har, det skal simpelthen opleves og nydes i biografen.

Hvis jeg skal komme med et bud på filmens budskab, så synes jeg instruktøren vil vise os et billede af forskellige kulturliv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den bemærkelsesværdige scene, hvor Nathan bliver taget til fange af de mange samuraier, hvor Katsumoto skåner hans liv. I det øjeblik Nathan står omringet af de mange samuraier, og han kæmper forgæves videre mod dem, mens Katsumoto følger Nathans kampvilje til at kæmpe og tro på, at Nathan kan slippe i live. I Katsumotos verden forholder tingene sig noget anderledes, for havde man været i den situation som Nathan var, altså omringet af mange fremmede der vil slå en ihjel, så havde man i Katsumotos verden begået selvmord for at beholde sin ære, og dermed dø med ære i behold. Katsumoto og Nathan er to modsætninger, men de lærer begge om livet gennem et fremmede kultur. Mit andet bud på et budskab kan være, at Katsumoto skåner Nathans liv fordi man vi lære sin fjende at kende. Et gammelt udtryk siger mig: Hold dine venner og familie tæt, men hold dine fjender endnu tættere.

Der har været snakke om, hvorvidt Tom passer til rollen eller ej. Jeg synes bestemt, at han er velvalgt og oplagt til denne rolle. Jeg kan ikke forestille mig andre end ham i netop denne rolle. Tom Cruise var savnet hos mig og endelig er han vendt tilbage, hvor han endnu engang giver os en toppræstation. Flot Comeback må jeg sige, han er ganske enkelt enestående i sit spil. Andre biroller gør det også godt - ingen kritik på dette område. Ham fra "filmland" mente, at filmen kunne ligeså godt have heddet "Danser med ulve". Muligvis, at filmen minder om den med Kevin Costner, jeg har ikke set filmen, men jeg kan læse, at den har den samme historie. Men hvad er der galt med titlen The last Samurai? Jeg synes det er en stærk titel, og uden af afsløre for meget af filmen, så giver titlen også mening i slutningen af filmen.

Jeg kan ikke andet end anbefale denne film for alle og enhver, og helst i biffen, hvis man vil opleve det store sus i maven af de mange flotte scener.

Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle give filmen 5 eller 6 stjerner. Men rundt regnet, så synes jeg den fortjener alle 6 stykker, det er en vidunderlig film. Jeg har haft en fantastisk fed oplevelse med filmen.
The Last Samurai - Den Sidste Samurai