Når man tænker over denne...

..film, så kommer man omkring en del ting. Filmen har få solide styrker, men også nogle svagheder. Først og fremmest er det værd at bide mærke i skuespillerne og det miljø det foregår i. Det er velspillet og nede på jorden. At det foregår i arbejderklasse-miljø, gør at filmen føles tættere på een selv. Men filmen har også nogle troværdighedsproblemer. Hovedpersonen, Ann, skriver en liste på ting hun vil have opfyldt inden hun dør af kræft. At indspille bånd til familien, få ordnet negle og hår er realistisk nok, men at hun uden videre får en fyr til at forelske sig i hende + at hun snildt finder en ny kone/mor til sin mand og børn er lidt for let. Filmen mangler at der opstår problemer med de ting hun gerne vil have udført + at hun så let går fra sygdom til død. Man har godt nok en del tydelige smerter og problemer med den sidste fase af kræftsygdommen frem til evt. død.(har selv set det hos 3 mennesker!). Det trækker ned. Hvor ville jeg dog gerne se en film om en person, der blev skidesur over at blive dødeligt syg og fuckede alt og alle !