Holywood som sødest.

Efter bestikkelse, plagen div. goder, blev jeg overtalt af 3 veninder til at se Titanic. Jeg kunne simpelthen ikke tro at denne film kunne være noget andet end møg dårlig. Der er lagt op til romantik, når Leonardo di Caprio spiller den charmerende fattige Jack Dawson, der falder for den rige, forkælede og splittede Rose. Splittet er hun mellem hendes verden, opdragelse, arrangerede ægtenskab og så hendes egen opfattelse om hvordan hun skal leve sit liv. Den unge Jack vinder en billet til New York i et pokerspil. Sammen med sin ven Fabrizio tager han ombord på den kæmpe luxusdamper - Titanic. Og ombord møder han så den smukke Rose, og så er der lagt op til sentimentale og sukkersøde scener.

Filmen er lavet utroligt flot. Der er ikke blevet sparet på noget. Det animerede skib ser virkligt ud (hvis man ser det på et lille tv, er det dog lidt tydligt at det ikke er et rigtigt skib) og det hele er visuellt imponerende. Skuespillerne leverer da en flot præstatioin, og hele forarbejdet bag filmen er helt i top.

Fra at mene at det var noget møg, fik jeg stille og roligt en anden mening, som filmen skred frem. Dette er en ganske god kærlighedsfilm, fyldt af drømme, håb om kærlighed og intriger. Jeg synes den er bygget godt op, med at de finder skibet i starten, og at historien derefter bygges op med hjælp af den gamle Rose´s fortælling. Man får indsigt i de forskeldiges klasser liv ombord på skibet, og man får historien om, hvorfor man troede at Titanic var helt usænkbart.

Den store afslutning, med katastrofe overalt, panik, angst og sorg er storslået. Man bliver simpelthen blæst tilbage i stolen over den frygtelige katastrofe der ramte tusindvis af mennesker fra det ene øjeblik til det andet. Og drømmene knuses, håbet om den lykkelige kærlighed forsvinder og overtages af død, sorg, forfærdelse og gråd. Håbet lever videre lidt endnu da de til slut sidder oppe på agter rækkeverket, hvor de først mødtes, og lover hinanden at aldrig give slip på hinanden.

Men ak. Det hele skal afsluttes i en scene, der så bliver tanden for sukkersød til mig. Efter at ha lavet en film, der selv kan få hårdføre mænd til at fælde en lille tåre, skal man ødelægge det ved at den unge Jack skal dø i det kolde vand. Ikke fordi at han absolut skulle overleve, men måden han dør på, har irriteret mig lige siden jeg så filmen for 6 år siden. Jeg siger bare at hvis jeg lå i iskoldt vand, og jeg fandt en halv dør, på størrelse med en 1½ mands seng, så ville jeg sq prøve mere end en gang med at komme op på den. At han bare giver op efter første forsøg ødelægger meget af filmen. Hele hans karakter er en livsnyder, der ikke vil give slip på den dejlige gave livet er. Han er en overlever, han er vant til at klare sig. Men det hele ødelægges ved at "dræbe" ham på den måde. De kunne bare lade ham komme op på den planke, og ladet ham dø der. Eller at han døde 2 uger senere af en lungebetændelse. Alt andet end det der. Desværre irriterer det mig så meget at det trækker meget ned på min bedømmelse af filmen.

Som slutord, vil jeg sige at denne film er en god kærlighedsfilm, som man absolut kan se flere gange. Desværre er der nogle mangler der gør at den bare ikke kan få topkarakter. Men seværdig er den, og lommtørklæder kan anbefales. Selv de hårdeste mænd klæmmer tårer frem i denne film.