- Yippee-ki-yay motherfucker -
5.0
Fremragende action-thriller der indledte rækken af ”Die Hard”-film, hvor Bruce Willis ses i den skræddersyede rolle som den hårdkogte New York-strømer John McClane. Her befinder han sig højt oppe i en skyskraber, hvor en flok organiserede terrorister har afspærret bygningen og holder firmaets medarbejdere (inkl. McClanes kone) som gidsler i deres forsøg på at få adgang til firmaets samlede værdier (svært bevogtet i pengeboks). McClane, som blot kom for at besøge sin kone, har nu alle odds imod sig i en kamp for at sætte en stopper for denne terrorist-gruppe. Eneste plus: De ved ikke, han er der.
”Die Hard” er en slagkraftig og førsteklasses underholdningsfilm. Det er Hollywood-action lige efter bogen med den klichéfyldte historie om hvordan ”én mand er sin egen hær og redder verden”. Men det er samtidig ualmindeligt velproduceret og så lækkert skruet sammen, at man må overgive sig. Der bydes på en næsten konstant nervepirrende spænding kombineret med diabolsk indbydende feinschmecker-action. Filmen har flere imponerende og mindeværdige action-sekvenser, der i sin tid satte nye standarder for genren.
Willis er et oplagt valg til rollen og gør den til sin helt egen med sin rå og tilpas primitive spillestil. Til tider endda morsom med sine skarpsindige one-liners – hvem kan f.eks. glemme gyldne ord som: ”Yippee-ki-yay, motherfucker” (?). Ja, jeg spørger bare. Engelske Alan Rickman ses desuden i skurke-rollen og er en oplevelse i sig selv som terrorist-lederen Hans Gruber.
Instruktør John McTiernan vil nok blive husket for andre film end blot ”Die Hard”. Han var tilsvarende i instruktørsædet tidligere ved kitsch-actionfilmen ”Predator” og senere ved den fremragende ubåds-thriller ”The Hunt For Red October”. Alligevel er det nok denne prægtige actionfilm, han bedst vil blive husket for. Og det er så sandelig med rette.
”Die Hard” er en slagkraftig og førsteklasses underholdningsfilm. Det er Hollywood-action lige efter bogen med den klichéfyldte historie om hvordan ”én mand er sin egen hær og redder verden”. Men det er samtidig ualmindeligt velproduceret og så lækkert skruet sammen, at man må overgive sig. Der bydes på en næsten konstant nervepirrende spænding kombineret med diabolsk indbydende feinschmecker-action. Filmen har flere imponerende og mindeværdige action-sekvenser, der i sin tid satte nye standarder for genren.
Willis er et oplagt valg til rollen og gør den til sin helt egen med sin rå og tilpas primitive spillestil. Til tider endda morsom med sine skarpsindige one-liners – hvem kan f.eks. glemme gyldne ord som: ”Yippee-ki-yay, motherfucker” (?). Ja, jeg spørger bare. Engelske Alan Rickman ses desuden i skurke-rollen og er en oplevelse i sig selv som terrorist-lederen Hans Gruber.
Instruktør John McTiernan vil nok blive husket for andre film end blot ”Die Hard”. Han var tilsvarende i instruktørsædet tidligere ved kitsch-actionfilmen ”Predator” og senere ved den fremragende ubåds-thriller ”The Hunt For Red October”. Alligevel er det nok denne prægtige actionfilm, han bedst vil blive husket for. Og det er så sandelig med rette.
05/01-2005
