- Dø hårdere? -
4.0
Ikke lang tid skulle der gå, før John McTiernans succes, ”Die Hard”, skulle følges op med en 2’er. Willis giver den atter som betjent John McClane, mens finske Renny Harlin er ny mand på instruktørposten.
Og hvad er der så kommet ud af det? Tja, en ganske respektabel efterfølger, der dog på intet tidspunkt når de samme højder som dens legendariske forgænger.
Det hele foregår i en lufthavn, hvor McClane endnu engang er den forkerte mand på det forkerte tidspunkt. Én location til et 2 timers actionbrag er måske lige at stramme den, men instruktør Renny Harlin har pakket det hele med god gedigen action, som til tider måske er i overflod, men som til gengæld fungerer og er professionelt skruet sammen. Til gengæld er der mangel på den lurende spænding, vi oplevede i 1’eren, og det er i det hele taget ikke så raffineret og udspekuleret, som det var i seriens første film. Et godt eksempel herpå er fremstillingen af filmens skurke. Igen er det terrorister, der er på spil, men denne gang savnes den sofistikerede ondskabsfuldhed, som Alan Rickman bl.a. tilførte i film nr. 1. Skurkene er simpelthen gjort for dumme og primitive i denne omgang, og det bliver et irritationsmoment i længden.
Men ser man bort fra dette, er ”Die Hard 2” en helt okay opfølger. Den underholder suverænt og byder på et bredt spektrum af medrivende action-scener. Willis er stadig rå, sej og humoristisk, og ånden er (i det hele taget) ikke gået tabt.
Forudindtaget var det svært ikke at tro på, at en efterfølger til ”Die Hard” ville komme til at stå i skyggen af sin forgænger. ”Die Hard 2” var på forhånd et urimeligt og utaknemmeligt projekt. Men netop disse omstændigheder taget i betragtning, må det siges, at roret er overtaget på fin vis, og med et bevaret renommé kan denne bæredygtige 2’er bestemt godt være sin forgænger bekendt.
Og hvad er der så kommet ud af det? Tja, en ganske respektabel efterfølger, der dog på intet tidspunkt når de samme højder som dens legendariske forgænger.
Det hele foregår i en lufthavn, hvor McClane endnu engang er den forkerte mand på det forkerte tidspunkt. Én location til et 2 timers actionbrag er måske lige at stramme den, men instruktør Renny Harlin har pakket det hele med god gedigen action, som til tider måske er i overflod, men som til gengæld fungerer og er professionelt skruet sammen. Til gengæld er der mangel på den lurende spænding, vi oplevede i 1’eren, og det er i det hele taget ikke så raffineret og udspekuleret, som det var i seriens første film. Et godt eksempel herpå er fremstillingen af filmens skurke. Igen er det terrorister, der er på spil, men denne gang savnes den sofistikerede ondskabsfuldhed, som Alan Rickman bl.a. tilførte i film nr. 1. Skurkene er simpelthen gjort for dumme og primitive i denne omgang, og det bliver et irritationsmoment i længden.
Men ser man bort fra dette, er ”Die Hard 2” en helt okay opfølger. Den underholder suverænt og byder på et bredt spektrum af medrivende action-scener. Willis er stadig rå, sej og humoristisk, og ånden er (i det hele taget) ikke gået tabt.
Forudindtaget var det svært ikke at tro på, at en efterfølger til ”Die Hard” ville komme til at stå i skyggen af sin forgænger. ”Die Hard 2” var på forhånd et urimeligt og utaknemmeligt projekt. Men netop disse omstændigheder taget i betragtning, må det siges, at roret er overtaget på fin vis, og med et bevaret renommé kan denne bæredygtige 2’er bestemt godt være sin forgænger bekendt.
05/01-2005
