den "dårligste"

Fortsættelsen til Indiana Jones besidder ikke den samme fortællerglæde, som den første film havde, og den minder også lidt mere om et bestillingsarbejde. Alligevel er det en fængende, flappet flot og fuldstændig underholdende eventyrfilm, der skal ses, bare fordi det er en Indiana Jones-film. Harrison Ford skinner igen i sin pragtrolle, og karakteren minder meget om en superhelt, der ikke er usårlig og har selvironi. Jeg elsker den scene sidst i filmen, hvor Jones har banket to slyngler og smiler kækt, hvorefter han straks må flygte fra en hel horde af fjender. Det er en helt (og film), der ikke tager sig selv alt for alvorligt, og det er det, som gør filmene så gode.

Den første time er lidt træg og mangler den fascinerende eventyrdel, men den sidste halvdel besidder alt dette i overflod. Groteske og ulækre scener, sjove replikker og ikke mindst god action. Det er flot lavet (ikke efter dagens standard), og musikken er jo et af de bedste og mest kendte temaer nogensinde. Til gengæld trækker Kate Capshaw filmen en del ned, og den lille dreng kan næsten for meget. Hvis man nu havde droppet den rige-pige del, og havde neddysset visse scener med drengen, så ville filmen have været bedre.

Steven Spielberg er en spektakulær instruktør, og han gør det endnu engang med denne film; hensætter publikum til den barnlige fantasi og glæde. Mange mindeværdige scener, som kun Spielberg kan lave dem. Jeg er helt vild med hans brug af farver og skygger.

Indiana Jones 2 når ikke den oprindelige films højder, men 4 stjerner ville være for lidt i forhold til andre eventyrsfilm.