den oversete filmgeni

Kevin Smith er den indie-prægede kultinstruktør, som kommer på førstepladsen når det handler om fremragende dialog. Tarantino er uden tvivl inspirationskilde, men Smith overgår ham ved at lade den herlige dialog have noget med handlingen at gøre. Clerks var en yderst morsom sag, mens Mallrats skuffede meget. Han kom stærkt tilbage med Chasing Amy (en yndlingsfilm hos mig), som var en overset komediedrama, og måske den bedste af slagsen. Efter Chasing Amy fik han en drengedrøm opfyldt ved at lave denne ambitiøse religiøse komedie. Handlingen er svær at genfortælle, og man skal nok se filmen flere gange for at få det hele med. For det er meget at hente her. Den sprøde dialog er endnu engang til stede (heldigvis), men denne gang handler det ikke om Star Wars eller venskab, men om kristendommen og troen på Gud. Filmen siger i starten, at det ikke er en blasfemisk film, og det ikke skal tages seriøst. Folk har sagt, at den var kontroversiel, men det mener jeg er en fejltagelse. Den er ikke nedladende overfor troen på Gud, men mere en intelligent og ironisk kommentar til menneskets tro. Det hele udføres med et glimt i øjet (som kun Kevin Smith kan), og man skal være meget nærtagende for at blive stødt.

Dogma er stjernebesat og velspillet. Ingen er til overs eller overses, men nogle stikker dog ud fra mængden. Ben Affleck giver velsagtens karrierens bedste præstation (efter Chasing Amy), Alan Rickman er ubetalelig god som Guds stemme, og ej at forglemme Jason Lee som altid er sublim i Smiths film. Også er det jo Jay og Silent Bob (Jason Mewes og Kevin Smith). De er fast ingrediens i Smiths film (tror dog ikke de medvirker i den kommende Jersey Girl, trist), og de er nok filmhistoriens allersjoveste makkerpar. Man kan ikke lade vær med at skraldgrine af dem. Eller filmen, i det hele taget. Selvom den ind i mellem bliver lidt for seriøs, så er den meget morsom og yderst underholdende. Smiths betragtninger omkring katolismen og kristendommen er intelligent observation, og hans ukritiske meninger kommer til udtryk gennem denne film.

Tag det som intelligent og ironisk underholdning, eller tag det seriøst og bliv stødt. Som troende morede jeg mig over denne film, og følte langtfra at min tro blev nedværdiget.