"Feel good" film af de bedre

Engang imellem er det bare dejligt at kunne sætte sig tilbage i plydssædet og se på noget smukt, noget der formodentligt ender nogenlunde godt og uden nødvendigvis at give stof til bearbejdning og dybere eftertanke med hjem i bagagen - og sådan en film er netop denne. En sød lille historie, som man nok umiddelbart kan gætte sig til slutningen af, men som undervejs får nogle lidt pudsige vinkler og humoristiske indfald pakket ind i nogle vidunderlige kulisser. Vil man forsøge at intellektualisere den, ja, så kan man måske udlede noget i retning af, at man ikke skal gå over åen efter vand, når man står og vader i den.... Hovedpersonen søger den mistede kærlighed og at være noget for denne - men hvor står skrevet, at kærligheden og den at være noget for, nødvendigvis behøver at være ens mand, kæreste eller familie? Men så skal vi heller ikke forsøge at stikke dybere her - men derimod nyde de smukke farver, den dejlige Toscanske natur og ikke mindst lyssætningen, som rammer helt rigtigt og får en til næsten at kunne føle varmen og denne porcelænsagtige luft, som ofte opleves i Middelhavslandene. Ind imellem føler man sig som hensat til en god gammeldags rejsefilm med alle de mange næsten glansbilledagtige omgivelser - som taget ud af det bedste rejsekatalog. Men trænger man ikke til det engang imellem her i den sure danske vinterkulde? - jeg gjorde ihvertfald, og da havde filmen kva sin fotoside den helt rigtige virkning.

Skal jeg komme med egentlig kritik angår det slutningen - her kunne jeg godt have undværet den næsten for søde afrunding - den ville have været rigtig fin også uden en "perfekt" afslutning - det ville faktisk have gjort den en anelse mere dybsindig og ægte og givet yderligere en stjerne hos mig. Men skidt - jeg forlod biografen i en dejlig varm og god stemning, så ønsker du/I en uforpligtende aften i de bløde biografsæder, så kan jeg godt anbefale Jer at sætte kursen mod Toscana!