Udsalg på piger!

4.0
Maggies (Cate) datter bliver en dag bortført, og gerningsmanden har store planer om at sælge pigerne til Mexico for at tjene kassen. Jagten er hermed begyndt.

Historien er for så vidt underordnet, men hvad skal man egentlig med den, når spændingen hele tiden er på kogepunktet, så man mister pusten. "The Missing" handler i korte træk om kidnappingen af Maggies datter, og ellers går jagten i gang med at finde hendes datter.

Filmens historie kan minde lidt om Ron Howards tidligere film, "Løsepenge", netop fordi i den film er det blot en dreng, som bliver taget til fange. "The Missing" når dog aldrig at komme på det samme niveau. "The Missing" er en film man sagtens kan lade sig underholde af, men det er også fordi man husker den fantastiske film "Løsepenge". Jeg kunne sagtens tåle at gense noget lignende.

En ganske god produktion, især lydsiden som virkelig siger spar to. Man kunne have gjort mere ud af landskabet, jeg fandt det ikke særligt imponerende, fordi man kunne tydeligt se, at det var lavet i et studie, det så ihvertfald meget urealistisk ud.

På listen har vi Tommy Lee Jones, som altid er godt spillende. Han er altid en udsøgt nydelse at følge. Kate Blanchett hiver virkelig sit allerbedste frem, og spiller rollen fejlfrit. Børnene gør det også meget godt.

For at runde det hele af, så vil jeg gerne anbefale filmen. Det er ikke nogen børnevenlig film, til tider kan man se filmens brutale side og politisk korrekthed, så er i advaret. Har man hår på brystet, burde filmen ikke ryste nogen. Filmen er en anelse langtrukken, og egentlig lidt unødvendig at den er det, fordi den lever jo på dens spænding og underholdning, og hen mod slutningen kunne man sagtens undvære mindst tyve minutter.

Filmen er forudsigelig, dog med en enkelt overraskelse til slut, så helt typisk slutning er det vel ikke, men tæt på.
The Missing