mesterværk!

6.0
Fra start til slut er ”21 Grams” er mesterværk. Det lyder stort og det er det også. ”21 grams” udforsker sorg, ondskab, selvtægt og kærlighed på måde, som jeg aldrig har set tidligere. Den ramte mig meget dybt, og sidder stadig i kroppen. Filmen bliver fortalt i samme stil som ”Amores Perros”. En ulykke bringer tre menneskers skæbne sammen. Penn spiller en professor, som behøver en hjerte transplantation for at kunne overleve. Watts bor med sin mand og to børn i forstaden, og har tidligere haft problemer med narko samt alkohol. Men er kommet på ret køl. Del Toro er en eks fange, som har lagt sin sjæl i guds hænder. Samtidig prøver han desperat at holde sammen på sin familie, samt de små jobs han kan få fingrene i. Indtil ulykken sker, og alting bliver vendt på hovedet. Sean Penn har med ”Mystic River og 21 Grams” endnu engang fastslået, at han er en af vor tids største skuespillere. Han er fænomenal. Og søndag nat fik han bevis på det. Da han endelig vandt sin første Oscar. I ”Mulholland Drive” var Naomi Watts fremragende. Men i ”21 Grams” er hun sensationel. Hun er nu røget direkte op i 1. division, og burde også ha vundet oscaren. Her er der ingen makeup og falske næser. Men i stedet en nøgen, hudløs samt hjertelig præstation. Benicio Del Toro har aldrig været bedre, han er lige så hjerteskærende som de andre. Og han yder en rå, følsom og utrolig smuk præstation. Det er kun Alejandros anden film, og hans første på engelsk. Hvilken triumf. Han er en fantastisk instruktør, og bliver meget spændende at følge i fremtiden.
21 gram