- En storm i et glas vand -
2.0
I et fængsel arbejder Miranda Grey (Berry) som psykiater. Hun tilbyder hjælp til de mentalt belastede indsatte, indtil hun en dag pludselig vågner op på den forkerte side af celleruden. Miranda finder sig selv i chok - anklaget for at have myrdet sin egen mand.
”Gothika” må betegnes som en gyser. Det vil den i hvert fald gerne være, men helt uhyggeligt bliver det desværre aldrig. Trods en mørk, kold og dyster billedside bliver det ikke til meget mere end et par enkelte vellykkede gys.
Det gør nu heller ikke så meget, når man, som her, hellere vil satse på stemningsbilledet og skabe en lurende gyseffekt. Problemet er kort og godt bare, at det lykkedes ikke. Handlingsudviklingen er enormt påklistret og intet overlades til seeren, hvilket bevirker at filmen aldrig når at blive det mysterium, som den tydeligvis gerne vil.
Der er simpelthen ikke gået nok i dybden med tingene. Læg f.eks. mærke til hvordan Robert Downey Jr.'s anonyme figur gladelig kan undværes - han kan hverken finde ud af at være en nær ven eller en ond læge overfor vores hovedperson. Man savner simpelthen karakteristik.
Instruktør Kassovitz er en skøn billedmager, men paradoksalt nok bliver det et problem, da det skærper seerens forventninger, som i den grad svigtes. Der diskes op med et lovende plot, der bobler af potentiale, for så i sidste ende ikke rigtigt at bruge det til noget. Seeren regnes for dummere end hvad dumt er, og i stedet for at smede videre på hvorvidt vores hovedperson er ved sine fulde fem eller ej, forvandles det hele til en kriminalroman, hvor brikkerne falder alt for hurtigt (og let) på plads. Det er som om filmen har mere travlt med at opklare mordet end vores hovedperson Miranda selv har.
Så alt i alt et beklageligt og mislykket forsøg på en intelligent gyser. Halle Berry er som altid billedskøn, men man kan undre sig over, hvorfor i alverden en skuespiller af hendes format ikke ses i en bedre rolle (og film), frem for at være trækplaster for mislykkede mainstream-produktioner som denne.

05/01-2005