Jeg ved snart ikke...

De fleste der skriver herinde på Scope virker som fanatikerer af film som f.eks. (læg venligst mærke til at det BARE er "f.eks.", og ikke en direkte smagsvurdering) LOTR-filmene, Pirates Of The Carribean, Star Wars... måske?! Men i hvert fald virker det som om at I har svært ved at nyde de simple, rolige, kvalitetsfilm der dukker op en gang imellem. Jeg siger ikke at de tidligt nænvte film er dårlige, men for at sige min ærlige mening, så er det ikke topkarakters film, hvis man skal dømme udfra et filmisk synspunkt (men hvad er "topkarakter" anyway?).

Hvad jeg prøver at hentyde til er at det virker som om at folk "ici" har problemer med en film som Lost In Translation af manglende modenhed, indsigt eller opmærksom på de små detaljer. Der er ingen eksplosioner eller kampscener eller overnaturligt tjekkede replikker i Lost In Translation. Vi har med en erfaren skuespiller at gøre, der naturligvis er god til at komme med sjove indfald og intelligente indskydelser. Vi har også med en veluddannet, moden og flot pige at gøre, der har komplekser over sit ægteskab, liv og nuværende situation. Et mere realistisk ny-samfundsbillede mener jeg ikke at der er blevet tegnet længe! Men det var handlingen som alle jo i forvejen godt kender til.
Genialiten er i de underholden replikker og situationer, de bittersøde følelserne, og sidst, men ikke mindst spændingsmomentet i "hvad han dog hvisker til hende?" (der øvrigt er sammelignet med kufferten i Pulp Fiction - en sammenligning jeg mener er fuldt fortjent!).

Folk burde smiden bleen og den LOTR-ring de bærer rundt om halsen og gå ind og se Lost In Translation igen. Det ER et mesterværk!