Sirup Faktor 10000000000000000
1.0
Kvinden Mary (Lopez) arbejder med at planlægge andres bryllupper og det gør hun ned til mindste detalje, og med tjek på det hele. Men en dag forelsker hun sig i brudgommen (McConaughey).
Normalt har jeg intet imod en kærlighedskomedie, men den her er så sukret og kvalmende sød som de kommer. Men ved desværre allerede fra starten hvor man er på vej hen, da man ser en lille pige (som skal forstille Lopez’s skikkelse som barn) sidde og lege med barbiedukker og selvfølgelig lege bryllup.
Jeg kan leve med, at det hele er dybt forudsigeligt, det er i hvert fald desværre mere reglen end undtagelsen i sådanne film, men når de som i den her nærmest har hældt alle de lyserøde og vammelsøde ungpigedrømme man kan tænke sig oveni og så lige tilsat et par kilo puddersukker, så er det altså svært at fordøje.
Efterhånden som filmen skred frem, fik jeg mere og mere lyst til at skride. Indrømmet, jeg grinte et par gange, men det var ikke tilsigtet fra filmens side, det var fordi det var så klistret ind i sirup og pinagtigt virkelighedsfjerne og pladderromantiske og supersentimentale situationer, at det blev ufrivillig komisk.
I de to hovedroller er hverken Lopez eller McConaughey, som børnelæge (ha ha), gode. Lopez er direkte lummer og spiller tåkrummende dårligt. Hold jer gerne væk fra denne sukkerbombe, den kan eller burde ikke spises af nogen, medmindre man vil have sukkersyge.
Normalt har jeg intet imod en kærlighedskomedie, men den her er så sukret og kvalmende sød som de kommer. Men ved desværre allerede fra starten hvor man er på vej hen, da man ser en lille pige (som skal forstille Lopez’s skikkelse som barn) sidde og lege med barbiedukker og selvfølgelig lege bryllup.
Jeg kan leve med, at det hele er dybt forudsigeligt, det er i hvert fald desværre mere reglen end undtagelsen i sådanne film, men når de som i den her nærmest har hældt alle de lyserøde og vammelsøde ungpigedrømme man kan tænke sig oveni og så lige tilsat et par kilo puddersukker, så er det altså svært at fordøje.
Efterhånden som filmen skred frem, fik jeg mere og mere lyst til at skride. Indrømmet, jeg grinte et par gange, men det var ikke tilsigtet fra filmens side, det var fordi det var så klistret ind i sirup og pinagtigt virkelighedsfjerne og pladderromantiske og supersentimentale situationer, at det blev ufrivillig komisk.
I de to hovedroller er hverken Lopez eller McConaughey, som børnelæge (ha ha), gode. Lopez er direkte lummer og spiller tåkrummende dårligt. Hold jer gerne væk fra denne sukkerbombe, den kan eller burde ikke spises af nogen, medmindre man vil have sukkersyge.
06/03-2004
