en god dansk film

4.0
Rembrandt blander virkelighed og fiktion sammen i en underholdende, men nutidig og typisk dansk film, som dog ikke virker videre realistisk, dens faktuelle plot til trods. Instruktørdebutanten Jannik Johansen har skrevet manuskriptet med Danmarks perle af en vidunderdreng, Anders Thomas Jensen. Vi får skarp, sikker og sjov dialog, men visse personer i filmen virker for karikerede og urealistiske, som f.eks. efterforskerne hos politiet. Det trækker ned i en ellers udmærket spændende fortælling, der desværre er lige lidt for lang. 10 minutter kunne sagtens være blevet skåret væk, og den sidste scene med Nicolai Bro var unødvendig.

Det er skuespillernes film, og det gør det fremragende. Ingen skal vælges ud, for de er alle sammen meget velspillende, og de fleste af figurerne er overraskende troværdige. Brygmanns selverkendelse af at han er en dårlig far virker for konstrueret, men eller fungerer sidehistorien (som egentlig er hovedhistorien) om de to generationers tyve rigtig godt. Underholdende og sjov fortælling, som dog er hurtig glemt igen. Kan dog ikke andet end glæde sig til Johansens næste film.
Rembrandt