Simone.
5.0
Se, det var jo langt bedre. Rart at du rigtigt kommer på banen her og argumentere fint for din mening.
Der er ingen tvivl om at Jesus i denne film skildres som en person plaget af stor tvivl. Det skyldes at forfatteren først og fremmest ser på Jesus som menneske og ikke guddommelig. Jesus var en mand med en mission. Men altså ”bare” en mand. Set fra den synsvinkel er det meget realistisk at han plages af tvivl. Han er oppe mod voldsomme kræfter, både i sig selv og sin omverden.
Spørgsmålet er så, hvornår bliver Jesus klar over sin mission og skæbne. Med andre ord, hvornår bliver han bevidst om at han er ”Guds søn”. Så opstår igen problemerne med evangelierne. Lukas evangeliet gør ham guddommelig fra fødslen (den kender vi til bevidstløshed fra Julen), men Markus kender ikke til denne historie for så ville han bestemt have skrevet det, og Markus bygger på de ældste af kilderne.
Du nævner selv Jesu dåb (jeg er i øvrigt enig) men dette sker jo netop hen mod slutningen af hans liv. Man formoder Jesus var omkring de 30, da denne dåb finder sted. Men hvad så med tiden inden. Hvor sikker i sin sag var Jesus de første 30 år af sit liv – vi ved intet herom. Kunne man forestille sig at han i den periode var plaget af tvivl!
”Enten var han Guds søn eller også var han ikke” skriver du. Personligt bryder jeg mig ikke om den slags enten-eller argumenter, men du citerer ligeledes fra Johannes evangeliet. Men Johannes evangeliet er det der er skrevet sidst, og det er længe efter Jesus korsfæstelse. Skrevet i en tid hvor fronterne mellem de Kristne og Jøderne er trukket skarpt op. Der er stærke politiske undertoner i dette evangelium, som ingen af de andre evangelister nævner noget om. At Jøderne op gennem historien har haft så mange tragedier, skyldes ikke mindst Johannes evangeliet. Men tilbage til citatet. Jesus er genial. Han siger det der skal siges, men ikke direkte…ikke det vi leder efter i vores debat her. Han siger IKKE direkte at han er Messias. (det alene ville have kostet en tur på korset på Jesu tid) men det er bestemt fair at drage den konklusion – hvad du så gør.
Hvorvidt det lykkedes Scorsese at få Nikos Kazantzakis tanker om Jesus ud på film er en smagssag. Jeg føler det lykkedes, mest af alt fordi den skabte alt det røre den gjorde, da den i sin tid ramte biograferne. Og jeg mener at så længe både filmen og romanen er forbudt i flere lande, er en debat om emnet stadig meget aktuel.
Der er ingen tvivl om at Jesus i denne film skildres som en person plaget af stor tvivl. Det skyldes at forfatteren først og fremmest ser på Jesus som menneske og ikke guddommelig. Jesus var en mand med en mission. Men altså ”bare” en mand. Set fra den synsvinkel er det meget realistisk at han plages af tvivl. Han er oppe mod voldsomme kræfter, både i sig selv og sin omverden.
Spørgsmålet er så, hvornår bliver Jesus klar over sin mission og skæbne. Med andre ord, hvornår bliver han bevidst om at han er ”Guds søn”. Så opstår igen problemerne med evangelierne. Lukas evangeliet gør ham guddommelig fra fødslen (den kender vi til bevidstløshed fra Julen), men Markus kender ikke til denne historie for så ville han bestemt have skrevet det, og Markus bygger på de ældste af kilderne.
Du nævner selv Jesu dåb (jeg er i øvrigt enig) men dette sker jo netop hen mod slutningen af hans liv. Man formoder Jesus var omkring de 30, da denne dåb finder sted. Men hvad så med tiden inden. Hvor sikker i sin sag var Jesus de første 30 år af sit liv – vi ved intet herom. Kunne man forestille sig at han i den periode var plaget af tvivl!
”Enten var han Guds søn eller også var han ikke” skriver du. Personligt bryder jeg mig ikke om den slags enten-eller argumenter, men du citerer ligeledes fra Johannes evangeliet. Men Johannes evangeliet er det der er skrevet sidst, og det er længe efter Jesus korsfæstelse. Skrevet i en tid hvor fronterne mellem de Kristne og Jøderne er trukket skarpt op. Der er stærke politiske undertoner i dette evangelium, som ingen af de andre evangelister nævner noget om. At Jøderne op gennem historien har haft så mange tragedier, skyldes ikke mindst Johannes evangeliet. Men tilbage til citatet. Jesus er genial. Han siger det der skal siges, men ikke direkte…ikke det vi leder efter i vores debat her. Han siger IKKE direkte at han er Messias. (det alene ville have kostet en tur på korset på Jesu tid) men det er bestemt fair at drage den konklusion – hvad du så gør.
Hvorvidt det lykkedes Scorsese at få Nikos Kazantzakis tanker om Jesus ud på film er en smagssag. Jeg føler det lykkedes, mest af alt fordi den skabte alt det røre den gjorde, da den i sin tid ramte biograferne. Og jeg mener at så længe både filmen og romanen er forbudt i flere lande, er en debat om emnet stadig meget aktuel.
08/03-2004
