den stille film

Jeg kender kun instruktøren Philip Noyce’s film som middelmådige Hollywood-produktioner, og det kom så som lidt af en overraskelse for mig, at han sidste år lavede to helstøbte og anderledes dramaer. Den ene var den menneskelige Rabbit-Proof Fence, hvis filmiske kvaliteter ikke kunne undgås, men som alligevel ikke rigtig faldt i min smag. Den anden er endnu en filmatisering af en bog fra Graham Greene, The Quiet American. Noyce instruerer afdæmpet, og scenerne bliver ikke blæst op til urealistiske eller sentimentale. Kærlighedshistorien er lidt banal, men alligevel interessant og en smule uforudsigelig. Den dramatiske sidehistorie om krigen i Vietnam kommer først til udtryk sidst i filmen, og selvom det ikke rigtig er en god balance mellem de to historier, så kan slutningen ikke undsiges at være hamrende spændende og intens.

Filmen lever igennem pragtpræstationer fra de to hovedroller. Michael Caine giver en nedkølet og troværdig præstation, og hans stemme er behagelig at lytte til. Brendan Fraser overrasker ved at spille rigtig godt, selvom hans karakter er lidt for todimensional. Musikken og billedsiden er nærværende, og det giver filmen en forbilledlig realisme. Overraskende god drama, som bestemt er seværdig.