- Never to return again -
3.0
Udfra et økonomisk perspektiv ville det have været tåbeligt ikke at følge ”The Mummy” op med en 2’er. Den første film blev en kæmpe box-office succes og indspillede mere en 150 mio. $ i biograferne alene. Så efter kort betænkningstid lod instruktør Stephen Sommers sin mumie genopstå.
Og med den økonomiske garanti i baghovedet er der tydeligvis skudt en klækkelig sum penge i projektet, hvilket har medført en meget højrøstet 2’er. Der er mere bulder og brag at hente i denne omgang, men hvor den første film forstod at kombinere effekt-potpourriet med en medrivende fortællerstil, er der her lidt for mange bolde i luften – både hvad effekter og historie angår.
Stephen Sommers forstår skam stadig at levere spektakulær underholdning, men der brændes en del løst krudt af i en over 2 timer lang (men dog aldrig kedelig) forestilling. Det bliver simpelthen anstrengende i længden og Sommers’ glødende eventyr ender i stedet som en krudttønde uden lunte.
Man fornemmer dog hele vejen igennem den entusiasme og nerve fra den første film, der bestemt lever videre her. Det er stadig smukt fotograferet, kolossalt underholdende og med et imponerende spektrum af digitale visuelle effekter for de kræsne.
Fraser er faldet lidt bedre til i helterollen, Weisz er blevet mere kvindelig men er stadig et dejligt syn, og Hannah er fortsat morsomt følgeskab, selvom der er blevet skåret væsentlig ned på replikkerne som følge af en udvidet rolleliste.
Slutteligt bør det nævnes, at DVD-udgaven, der fås herhjemme, er en sand lækkerbisken for hardcore fans. Bonusmaterialet er bestemt ikke overvældende, men hele filmen kan ses med kommentatorspor af instruktør Stephen Sommers og chefproducer Bob Ducsay. Det er en lækker feature, der virkelig giver et godt indblik i produktionen samt et væld af pudsige facts og sidebemærkninger.

05/01-2005