Danser med samuraier

Filmen er egentlig udemærket, men Tom Cruise underligt overdreven i sit spil. Håret sidder lidt for perfekt, og det er svært at tage ham alvorligt som fallerede og disillusionerede kriger, især når det er så forudsigeligt, hvad der skal ske i handlingen, som det er her.

Det er nu mere end ti år siden Kevin Costner lavede den fremragende 'Danser med ulve', og det mente man åbenbart var langt tid nok til, at man kunne 'låne' historien en smule. Det kan jeg godt acceptere, men så skal den have mere originalitet og fortælles med mere intensitet og drama end her.

Kampene er det store lyspunkt. Hvis man er til store slagscener, så bliver man ikke skuffet. Fans af 'ægte' orientalsk kampkunst vil dog stadig hælde til 'Tiger på spring, drage i skjul' og 'Hero', der byder på langt mere spektakulære fægtekampe og, i 'Hero', langt mere skræmmende slagmarker.

Filmen er instrueret uden den store fortællelyst, og det smitter af på resultatet. Det er okay, men samtidig en anelse for pompøst og følelesladet. Det sidste er især skidt, japanernes stoiske sindsstemning taget i betragtning, og det afslører i høj grad, at filmen først og fremmest er lavet til og for et amerikansk publikum.

I sidste ende har Cruise svært ved at sælge sin rolle. Han er for følelsesladet til at være troværdig som en hård kriger, og underligt nok kommer han samtidig ikke dybt nok ned i følelsesregisteret til, at hans situation bliver rigtigt vedkommende.

Underholdende, men forudsigeligt og en anelse for uoriginalt - ikke det helt store sus.