skræmmende og spændende

4.0
Under Angreb havde premiere inden 9/11, og det er nok derfor, ar den ikke er blevet censureret i hoved og røv. Efter World Trade Center er problemstillingen omkring terrorisme endnu mere aktuelt end før, og ud fra det synspunkt kan denne film godt virke kontroversiel, selvom man nok skal være meget amerikansk for at blive stødt. Edward Zwick (Glory og Courage Under Fire) har lavet endnu en intens spændingsfilm, som dog mere virker som en politisk thriller. Den fungerer upåklageligt godt, især fordi den ikke tager stilling og virker heller ikke for meget politisk korrekt, som man kunne have frygtet. Den er realistisk, og kun i slutningen bliver felterne delt op i godt og ondt, og det endelige opgør sker individuelt. Lidt surt, at man ikke havde modet til at lave en mere åben slutning.

Denzel Wahington er som altid velspillende, Anette Bening er ligeledes udmærket, mens en Bruce Willis giver en atypisk præstation som patriotisk hærfører, som ender med at være skurk. Jeg kan virkelig godt lide den måde, amerikanerne bliver vidst på. De er ikke helte, og filmen viser flere sider af samme sag. Desuden er den godt filmet og musikken er ildevarslende. Kontant spændingsthriller, der giver en noget at tænke på. Ses ikke så ofte.
Under angreb