ja ja ja

Efter at have hørt utallige ting om denne film, besluttede mig og min kæreste os for at se den. Til alle jer som ikke har set den: lad være med at lade jer påvirke af diverse anmeldelser, se den og bedøm selv. Jeg havde en svag mistanke om, at de mennesker som mente, at filmen var noget af det sygeste, de havde set, og var blevet dårlige af at se den, var den typiske café-biografgænger, som indtager Grand og Dagmars biograf sæder, mens de nyder deres franske film. Denne mistanke var korrekt. Den måde de voldelige scener udspillede sig i mit hovede efter at have læst om dem, var langt værre end i filmen. Desuden drejer det sig om 2 scener folks, hvilket ikke burde overskygge resten af filmen. Folk som har set mange film, vil næppe blive rystet. Scenen med ildslukkeren er meget godt lavet, men virker samtidig lidt urealistisk, fordi man kan se at der er brugt computer effects. Selve voldtægtsscenen påvirkede mig ikke synderligt, da man på dette tidspunkt ikke har lært Bellucis person at kende, og derfor ikke har noget forhold til hende. Min kæreste og jeg var derimod enige om, at når hun bliver slået og sparket bagefter, er mere ubehageligt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes at voldtægt på film er ubehageligt, men der er et eller andet ved denne voldtægtsscene, som får mig til at tænke på, at det bare er en film. Måske er det bare mig, men jeg synes sgu det er mere ubehageligt, at set TV-avisen end at se Bellucci som oser af sex, få den i røven i en film af en instruktør, som kan lide at provokere. Der har været mere ubehagelige og udpenslede voldtægtsscener i filmhistorien (Bare husk på "Udflugt med døden" (Deliverance). Jeg giver dem, som mener at kameraføringen til tider er unødvendig, fuldstændig ret. Det er store dele af tiden kun for at give publikum kvalme, så når de infamøse scener kommer, giver de ekstra ubehag. Det er et billigt trick, og scenen på bøsse diskoteket burde have kunnet stå på egne ben uden dette. En scene, som før ildslukkeren kommer til, er ganske morsom, med ham fyren som render rundt og vil fistfuckes i røven.
Alt i alt har instruktøren opnået det han ville: Han har forarget nogle folk og han har ved hælp af nogle simple midler fået andre folk til at synes, at han er genial. Jeg synes, at det er et smart træk at lave den i omvendt rækkefølge, da det netop fucker med folks følelser, men historien er så banal, at den ikke just kan udråbes til et mesterværk pga. af dette. I modsætning til mange andres meninger, er dette en film, som jeg har glemt en halv time efter at jeg har set den, da jeg ikke står med nogle ubesvarede spørgsmål og fordi instruktøren ikke formåede at provokere mine følelser nok til (nej jeg er ikke uden følelser), at den har brændt sig fast. Derimod synes jeg at en film som f.eks. Donnie Darko var langt mere interessant og blev hos mig flere uger efter. Sidst men ikke mindst: I har fuldstændig ret. Det er IKKE voldtægtsforbryderen (han står ved siden af og griner), som bliver smadret med ildslukkeren, men det troede jeg da var indlysende??