8ight

3.0
90erne er seriemorderfilmenes renaissance årti, med f.eks. "Henry, portræt af en seriemorder", "Ondskabens øjne" og "Se7en". Nu er der kommet en ny tilføjelse til genren, nemlig "Samleren".

Og som i "Se7en" er det igen med en ualmindelig autoritær og melankolsk underspillet Morgan Freeman i hovedrollen. Denne gang er han dog ikke livstræt politimand, men politipsykologen Alex Cross, der har tjent en pæn skilling på bøger om de neorotikere og psykopater han igennem sin karriere, har haft inde på livet. Men han har sin helt egen personlig grund til at gå ind i detektivarbejdet for at finde den uforudsigelige seriemorder "Casanova": Hans niece er et af ofrene.

Desuden har Cross en teori om at Casanova kun myrder når det er strengt nødvendigt, og resten af tiden holder de mange unge smukke collegepiger som sexslaver. Med et af Casanovas undslupne ofre, kickboxeren og lægen Kate McTiernan (Ashley Judd), indleder de to en spurt på tid, der bringer dem fra North Carolinas fugtige skovområder til Californiens sol og tilbage igen.

Morder-mainstream
Der er ingen tvivl om Morgan Freemans talent som skuespiller: Med enorm spændvidde og med Ashley Judd - den vovemodige heltinde, ved sin side, kommer det fuldt og overbevisende til udtryk. Tænk på rollen som den livskloge chauffør i "Driving Miss Daisy" (1989) eller den temmelig uheldige westernhelt i "Unforgiven" (1992). For ikke at glemme den bedrevidende men alligevel menneskelige livstidsfange i "En verden udenfor" (1994). Sammenlignet med den nærliggende ondskabsfuldt sorte og mesterlige "Se7en", er der intet at hente og meget at ønske. Selvom producenterne givetvis har håbet på en tilsvarende succes, så fortaber "Samleren" sig i fortællemæssige huller og freudiansk romantiseren omkring fænomenet kærlighed. Og trods vise interessante elementer i filmen, ender den alligevel med at blive til ren morder-mainstream.
Samleren - kiss the girls