ikke et eventyr
4.0
Peter Weirs Master And Commando er baseret på bog nummer 10 fra Patrick O’Brians bogserie om Kaptajn Jack Aubrey og Dr. Stephen Maturin. Vi springer lige ind i handlingen og det første angreb mod skibet Surprise. Dette virker hovedsagligt til filmens fordel, da troværdigheden straks fastsættes. På den anden side gør den også filmen en smule uvedkommende lige fra starten, og vi får ingen introduktion af personerne. Derfor kommer Master And Commando aldrig til at virke som en helstøbt storfilm, da der forventes baggrundsviden fra tilskuerne. Dermed er det ikke sagt, at den ikke er seværdig, for det er den bestemt!
Filmen er en smule splittet: i første halvdel er spændingen på kogepunktet men skuespillerne får ikke rigtig lov til at vise deres evner, hvorimod der i den anden halvdel er mere plads til personerne i filmen (og derved også skuespillerne) hvor spændingen til gengæld er knap så intens. En lidt mere hårfin blanding ville have gjort underværker. Russell Crowe giver den endnu engang som helt, men hans karakter er ikke troværdig, han virker for ejegod og blid. Crowe ses heller ikke i hans bedste præstation (se The Insider for denne), men sammenspillet mellem ham og den altid fremragende Paul Bettanny er endnu engang rigtig god (de havde også et specielt venskab i Et Smukt Sind). Jeg var ligeledes glad for at se Billy Boyd fra Ringenes Herre i en mindre rolle, det tyder på at han ikke er en ny Mark Hamill.
Peter Weir er sikker i instruktionen, og han får det meste ud af et lidt mangelfuldt manuskript. Mange scener var neglebidende spændende, og det hele er indfanget i en hel suveræn visuel side. De mange panoreringer er forrygende flotte. Komponisterne har ikke været på overarbejde, og det er en positiv ting. Den stedvis mangelfulde musik gør filmen troværdig, mens det forekommer stærkere når musikken endelig spilles. Filmen er lang, men jeg kedede mig ikke et øjeblik, og den blev aldrig tung. Kun slutningen var mig en smule irriterende.
Alt i alt en tilfredsstillende storfilm, superflot, velspillet og spændende.
Filmen er en smule splittet: i første halvdel er spændingen på kogepunktet men skuespillerne får ikke rigtig lov til at vise deres evner, hvorimod der i den anden halvdel er mere plads til personerne i filmen (og derved også skuespillerne) hvor spændingen til gengæld er knap så intens. En lidt mere hårfin blanding ville have gjort underværker. Russell Crowe giver den endnu engang som helt, men hans karakter er ikke troværdig, han virker for ejegod og blid. Crowe ses heller ikke i hans bedste præstation (se The Insider for denne), men sammenspillet mellem ham og den altid fremragende Paul Bettanny er endnu engang rigtig god (de havde også et specielt venskab i Et Smukt Sind). Jeg var ligeledes glad for at se Billy Boyd fra Ringenes Herre i en mindre rolle, det tyder på at han ikke er en ny Mark Hamill.
Peter Weir er sikker i instruktionen, og han får det meste ud af et lidt mangelfuldt manuskript. Mange scener var neglebidende spændende, og det hele er indfanget i en hel suveræn visuel side. De mange panoreringer er forrygende flotte. Komponisterne har ikke været på overarbejde, og det er en positiv ting. Den stedvis mangelfulde musik gør filmen troværdig, mens det forekommer stærkere når musikken endelig spilles. Filmen er lang, men jeg kedede mig ikke et øjeblik, og den blev aldrig tung. Kun slutningen var mig en smule irriterende.
Alt i alt en tilfredsstillende storfilm, superflot, velspillet og spændende.
16/03-2004
