The Passion of the Christ

6.0
The Passion of the Christ (2004)
Det ikke normalt for en film, at alle har en mening om den på trods af, at de endnu ikke har set den selvom handlingen er kendt af de fleste.
The Passion of the Christ har været beskyldt lige fra at være antisemitisk og til at være én af de blodigste film i historien. For at starte med beskyldningerne om antisemitisme, kan vi godt slå fast, at det er The Passion of the Christ ikke – langt fra. Derimod fremstår romerne, der har besat det daværende Israel, som værende de rene djævle grundet deres opførsel og væremåde. Til gengæld er The Passion of the Christ filmhistoriens blodigste og dermed den mest realistiske film om Jesus lidelseshistorie, der på alle måder brænder sig fast på indersiden af nethinden, når filmen er slut.

Skuespillerne i The Passion of the Christ leverer noget af det bedste i mange år. James Caviezel (The Thin Red Line) måtte som Jesus bl.a. udstå optagelser i minusgrader og stærke smerter, samt lynnedslag i forbindelse med optagelserne. Derudover måtte skuespillerne lære sig hhv. latin og aramæisk, der var de sprog der blev talt på Jesu tid.

Kan en film, der i den grad udleverer tortur og død, anbefales? Ja, fordi Jesus lidelser og død ender med liv for os mennesker.
Mel Gibson har som instruktør givet verden den film, som alle bør have stående ved siden af Bibelen.

Anmeldt: 9. marts 2004
The Passion of the Christ