I'm a Dapper Dan-man!

4.0
De mærkværdige brødre Joel og Ethan Coen har hentet inspiration (eller lavet en nyfortolkning af) Odysseus rejse. Det er der kommet en hylende skæg film ud af, som besidder den mest underfundige humor, jeg nogensinde har set. Ideerne er så originale og langt ude, så man kan sagtens sige, at dette er en typisk Coen-film. Og det er en god ting!

Som stor George Clooney-beundre er denne film en ren fornøjelse. Clooney giver en af hans sjoveste og bedste præstationer, og jeg kan ikke vente med at se Intolerable Cruelty, bare for at se om han overgår sig selv. Hans ansigtsudtrykt er hele filmen værd. Rollen er også meget velskrevet, og de begavede replikker sidder lige i øjet. Tim Blake Nelson og John Turturro gør det fint, men overskygges fuldstændig af Clooney.

Filmen er noget for sig selv med dens blanding af gammel musik, indforstået humor og hysterisk morsomme scener. Derfor vil den også virke en smule for smal for det brede publikum.
O Brother Where Art Thou