Lise
1.0
Det er jo ikke altid nok med en flot kulisse og en smuk produktion. Det er jo netop problemet med film som: Pearl Harbor, Armageddon, Independence Day, Dante´s Peak, Volcano osv.
Selv om effekterne er fantatiske og der kan være nogle flotte scener, så virker det som om, at de har sagt: "jamen, så behøver vi ikke mere. Det er ligemeget hvor tynd historien er. Hvor lamme replikkerne er, for folk vil sluge det alligevel pga effekterne."
Film som Pearl Harbor ville måske være ok, hvis jeg var 7-12 år og det var en af de første film jeg så.
Når man har set mere end et par film, så vil man ikke have svært ved at kunne se de kæmpe klichéer, som især en instruktør som Michael Bay anvender, da han gør brug af de sædvanlige ingredienser, som alle Hollywood film har. Netop fordi han ikke laver film, som han synes er originale, men derimod film som han tror vi ville kunne lide at se dem. Man kan sammenligne det lidt med grunden til hvorfor en mand som Finn Nørbygård og de tre fra Linie 3 bliver svinet til adskillige gange undervejs i løbet af "Casper & Mandrilaftalen". De synes, at det er klamt når Finn & Linie 3 sidder og skal skræddersye et show til publikum, hvor de bruger alle mulige sikre klichéer, som de ved deres publikum vil grine af. I stedet for at skide på hvad folk synes, lave det man selv synes er sjovt, og på den måde kommer det til at virke mere ægte. Et show som Casper & Mandrilaftalen var langt fra poppulært i starten og nu er det jo nærmest kult. Selv hvis man ikke kunne lide showet, så kunne man ihvertfald fornemme hvor meget de morede sig, når de spillede de forskellige figurer og det var allermest sjovt, når det blev så absurd, at de selv var ved at knække sammen af grin.
Nok om det. Her er bare nogle eksempler hvorfor Pearl Harbor er "falsk" og til at brække sig over:
1) Scenen hvor man første gang ser de to hovedrolleindehavere ude at flyve, hvor den ene siger "let´s play chicken". hvilket giver mig Top Gun vibes og får en til at tænke: "Hmmm, gad vide om de bruger det trick senere i filmen når Pearl Harbor bliver angrebet??" Big surprise!!
2) Den måde de har prøvet at være politisk korrekte, både ved at tage en sort fyr (Cuba Gooding jr) og vise det fra hans synspunkt, for på den måde at nå et bredere publikum. Problemet er bare, at han er så lidt med, at man tænker:" Nå han skal åbenbart være den obligatoriske sorte fyr?". Derudover er det til at brække sig over, når japanerne er fremstillet som om, at de meget nødig ville i krig og man samtidig skal prøve at se det fra deres synspunkt. Jeg vat tæt på at brække mig, da de japanske piloter sidder oppe i cockpittet og vinker til børnene, som spiller baseball, at de skal søge dækning. Håber kamikaze piloterne har været lige så hensynfulde (Kom nu mand!)
3) Den obligatoriske sjove lidt kiksede fyr, som er sat ind, for at få os allesammen til at grine, ja ham kan vi heller ikke være fri for. Nå nej, helt kikset er han jo ikke, for han løber jo med den lyshårede babe (yeah right, realistisk film)
4) Det at det SKAL være Ben Affleck som løber med pigen, da han jo er den mest kendte skuespiller, men da det er synd for Josh, så får vi da også en lille religiøs henvisining, hvor det er meningen, at vi skal betragte ham som Jesus, der døde for vores synder, da han i stedet for at blive skudt som de andre, mærkeligt nok skal hænges op på noget korslignende, før han bliver nakket og siger noget i stil med: "Tag dig af mit barn. Han er din nu" (Så var det vi tudede?? Eller??). Derudover havde de vist også opkaldt barnet efter Josh Hartnett og lavet hans grav lige i nærheden af deres hus til sidst ik?? (Amerikansk der vil noget??) Hvordan kan man iøvrigt have sympati for pigerne og Kate Beckinsdale figur, når de på et tidspunkt siger til hende: "Du er nødt til at komme videre. Han har været meldt savnet i et par måneder nu!" Nå men så er der jo hans ven, som hun kan hoppe på, den kære pige.
5) Cola flaskerne som de tapper blod på, var også et hint der fik det til at vende sig i mig.
6) For ikke at bore i det (har jeg vist allerede gjort), vil jeg til trods for adskillige flere frastødende detaljer og scener slutte af med denne: "Ben & Josh der efter et slag (hvor de selvfølgelig bruger "the chicken") dukker op af cockpittet i slow motion, som taget ud af en Levis reklame, mens Alec Bladwin siger til ham han står ved siden: "ved du hvorfor jeg er overbevist om at vi vinder denne krig? Pga fyre som dem." Nej det lunede. Så kan man sidde (hvis man var Amerikaner) og tænke: Nej hvor godt, vi blev jo faktisk ikke taget på sengen af Japanerne, for vi havde jo Maverick og Iceman til at redde vores ære. Nøjj hvor var den fed den her Top Gun 2. Eller?? Hed den Pearl Harbor??
Hvis denne film havde været Top Gun 2, så havde man måske kunnet bære over med de her klichéer, men når de skal prøve at lave et stykke historie og laver det på denne måde, så ved man ikke om man skal grine eller græde. Jeg hader personligt denne instruktør, fordi han vader forvirret rundt i sine egne historier. Måske fordi han har instrueret musikvideoer tidligere. Han har sjældent en scene, hvor der ikke er klippet mindst 1 gang hvert 3. sekund (som at se en musikvideo og et godt trick, hvis man vil overbevise folk om, at der sker en masser, selv om der ikke gør). Han har lidt action, lidt kærlighed, lidt drama, lidt komedie, lidt action igen, lidt kærlighed og så lidt action igen og efterlader på denne måde undertegnede forvirret over, hvad det egentlig er for en film han vil præsentere mig for. Bare se "the Rock". En 10 minutters forvirrende biljagt med Sean Connery (gammel fyr der har siddet i fængsel de sidste var det 20-30 år?, men stadig ikke har glemt at køre bil Harold Schumacher stil). Derpå følger en fuldstændig ligegyldig sørgmodig scene hvor han snakker med sin datter, hvorpå vi bliver kastet tilbage til action.
Michael Bay har dog igen fået det ud af det han ville. Han har ved at sætte de elementer ind, som han mente ville fremkalde noget hos folk, overbevist en del om, at dette var en fed film. Hvis man synes dette bare var god underholdning, kan alt dette jo også være fuldstændig ligemeget. Hvis man derimod synes, at dette var en fantastisk rørende film og et genialt mesterværk, ja så kan man stadig være ligeglad, hvis man har den meninig, men min mening er bare: I er blevet snørret af en lorte-musikvideo instruktør, som laver film for "vores" skyld. Sorry for dette lange indlæg. Det skulle ud.
Selv om effekterne er fantatiske og der kan være nogle flotte scener, så virker det som om, at de har sagt: "jamen, så behøver vi ikke mere. Det er ligemeget hvor tynd historien er. Hvor lamme replikkerne er, for folk vil sluge det alligevel pga effekterne."
Film som Pearl Harbor ville måske være ok, hvis jeg var 7-12 år og det var en af de første film jeg så.
Når man har set mere end et par film, så vil man ikke have svært ved at kunne se de kæmpe klichéer, som især en instruktør som Michael Bay anvender, da han gør brug af de sædvanlige ingredienser, som alle Hollywood film har. Netop fordi han ikke laver film, som han synes er originale, men derimod film som han tror vi ville kunne lide at se dem. Man kan sammenligne det lidt med grunden til hvorfor en mand som Finn Nørbygård og de tre fra Linie 3 bliver svinet til adskillige gange undervejs i løbet af "Casper & Mandrilaftalen". De synes, at det er klamt når Finn & Linie 3 sidder og skal skræddersye et show til publikum, hvor de bruger alle mulige sikre klichéer, som de ved deres publikum vil grine af. I stedet for at skide på hvad folk synes, lave det man selv synes er sjovt, og på den måde kommer det til at virke mere ægte. Et show som Casper & Mandrilaftalen var langt fra poppulært i starten og nu er det jo nærmest kult. Selv hvis man ikke kunne lide showet, så kunne man ihvertfald fornemme hvor meget de morede sig, når de spillede de forskellige figurer og det var allermest sjovt, når det blev så absurd, at de selv var ved at knække sammen af grin.
Nok om det. Her er bare nogle eksempler hvorfor Pearl Harbor er "falsk" og til at brække sig over:
1) Scenen hvor man første gang ser de to hovedrolleindehavere ude at flyve, hvor den ene siger "let´s play chicken". hvilket giver mig Top Gun vibes og får en til at tænke: "Hmmm, gad vide om de bruger det trick senere i filmen når Pearl Harbor bliver angrebet??" Big surprise!!
2) Den måde de har prøvet at være politisk korrekte, både ved at tage en sort fyr (Cuba Gooding jr) og vise det fra hans synspunkt, for på den måde at nå et bredere publikum. Problemet er bare, at han er så lidt med, at man tænker:" Nå han skal åbenbart være den obligatoriske sorte fyr?". Derudover er det til at brække sig over, når japanerne er fremstillet som om, at de meget nødig ville i krig og man samtidig skal prøve at se det fra deres synspunkt. Jeg vat tæt på at brække mig, da de japanske piloter sidder oppe i cockpittet og vinker til børnene, som spiller baseball, at de skal søge dækning. Håber kamikaze piloterne har været lige så hensynfulde (Kom nu mand!)
3) Den obligatoriske sjove lidt kiksede fyr, som er sat ind, for at få os allesammen til at grine, ja ham kan vi heller ikke være fri for. Nå nej, helt kikset er han jo ikke, for han løber jo med den lyshårede babe (yeah right, realistisk film)
4) Det at det SKAL være Ben Affleck som løber med pigen, da han jo er den mest kendte skuespiller, men da det er synd for Josh, så får vi da også en lille religiøs henvisining, hvor det er meningen, at vi skal betragte ham som Jesus, der døde for vores synder, da han i stedet for at blive skudt som de andre, mærkeligt nok skal hænges op på noget korslignende, før han bliver nakket og siger noget i stil med: "Tag dig af mit barn. Han er din nu" (Så var det vi tudede?? Eller??). Derudover havde de vist også opkaldt barnet efter Josh Hartnett og lavet hans grav lige i nærheden af deres hus til sidst ik?? (Amerikansk der vil noget??) Hvordan kan man iøvrigt have sympati for pigerne og Kate Beckinsdale figur, når de på et tidspunkt siger til hende: "Du er nødt til at komme videre. Han har været meldt savnet i et par måneder nu!" Nå men så er der jo hans ven, som hun kan hoppe på, den kære pige.
5) Cola flaskerne som de tapper blod på, var også et hint der fik det til at vende sig i mig.
6) For ikke at bore i det (har jeg vist allerede gjort), vil jeg til trods for adskillige flere frastødende detaljer og scener slutte af med denne: "Ben & Josh der efter et slag (hvor de selvfølgelig bruger "the chicken") dukker op af cockpittet i slow motion, som taget ud af en Levis reklame, mens Alec Bladwin siger til ham han står ved siden: "ved du hvorfor jeg er overbevist om at vi vinder denne krig? Pga fyre som dem." Nej det lunede. Så kan man sidde (hvis man var Amerikaner) og tænke: Nej hvor godt, vi blev jo faktisk ikke taget på sengen af Japanerne, for vi havde jo Maverick og Iceman til at redde vores ære. Nøjj hvor var den fed den her Top Gun 2. Eller?? Hed den Pearl Harbor??
Hvis denne film havde været Top Gun 2, så havde man måske kunnet bære over med de her klichéer, men når de skal prøve at lave et stykke historie og laver det på denne måde, så ved man ikke om man skal grine eller græde. Jeg hader personligt denne instruktør, fordi han vader forvirret rundt i sine egne historier. Måske fordi han har instrueret musikvideoer tidligere. Han har sjældent en scene, hvor der ikke er klippet mindst 1 gang hvert 3. sekund (som at se en musikvideo og et godt trick, hvis man vil overbevise folk om, at der sker en masser, selv om der ikke gør). Han har lidt action, lidt kærlighed, lidt drama, lidt komedie, lidt action igen, lidt kærlighed og så lidt action igen og efterlader på denne måde undertegnede forvirret over, hvad det egentlig er for en film han vil præsentere mig for. Bare se "the Rock". En 10 minutters forvirrende biljagt med Sean Connery (gammel fyr der har siddet i fængsel de sidste var det 20-30 år?, men stadig ikke har glemt at køre bil Harold Schumacher stil). Derpå følger en fuldstændig ligegyldig sørgmodig scene hvor han snakker med sin datter, hvorpå vi bliver kastet tilbage til action.
Michael Bay har dog igen fået det ud af det han ville. Han har ved at sætte de elementer ind, som han mente ville fremkalde noget hos folk, overbevist en del om, at dette var en fed film. Hvis man synes dette bare var god underholdning, kan alt dette jo også være fuldstændig ligemeget. Hvis man derimod synes, at dette var en fantastisk rørende film og et genialt mesterværk, ja så kan man stadig være ligeglad, hvis man har den meninig, men min mening er bare: I er blevet snørret af en lorte-musikvideo instruktør, som laver film for "vores" skyld. Sorry for dette lange indlæg. Det skulle ud.
05/01-2005
