brugt og fyldt
3.0
Unfaithful prøver forgæves at være et medrivende drama, en spændende thriller og besidde den erotiske undertone, som skal pirre, men ikke støde. Adrien Lyne er en sværvægter indenfor overfladiske erotiske film fra Hollywood, hvoraf jeg synes, han kun har lavet en vellykket film, nemlig Indecent Proposal med altid gode Woody Harrelson. Denne film lider af et tungt og klichepræget manuskript, som hverken Lynns erfaring eller den flotte fotografering kan ophæve. En frue er sin mand utro, får det skidt med det (men bliver ved), og det hele ender med mord og løgne. Overgangen fra drama til thriller er ret kikset, og hvor troværdigheden i første halvdel var til at få øje på, så forsvinder den i sidste halvdel, hvor hævn og frustration får frit løb, mens publikum ikke trækkes med ind i handlingen. Det hele bliver for upersonligt og alt andet end fængende.
Jeg kan virkelig ikke lide Diane Lane som skuespiller, jeg finder hende tør og kedelig. Derfor er det med lidt trist mine, at jeg må sige, at hun gør det indlevende og godt her. Hendes, undskyld udtrykket, ”normale” ydre passer godt ind i rollen som husmoderen, der har det hele. En Oscarnominering var faktisk fortjent. Jeg lagde dog mere mærke til en afdæmpet og indædt god Richard Gere i rollen som manden, der langsomt ser sit lykkelige forstadsliv krakelere, og i filmens mest skræmmende scene desperat prøver at glemme det hele ved at slå konens elsker ihjel. Det er en fuldstændig modsætning til de fleste af hans andre roller, og han gør det virkelig flot. En sand nydelse at se. Oliver Martinez er en typisk førsteelsker, åh så mystisk og interessevækkende. Som Thomas Nielsen siger det, så kæmper han desperat med en stereotyp rolle.
Som førnævnt er det virkelig flot filmet, og musikken er ligeledes rigtig god og nærværende. Det kan dog ikke hamle op med den forudsigelige og tunge historie, hvor kedsomheden lurer under overfladen konstant. Den lægger egentlig kun til to stjerner hos mig, men den åbne slutning giver publikum mulighed for at drage ens egen konklusioner, og derfor finder jeg den absolut fremragende! Virkelig atypisk og medrivende. Synd det først kommer i den sidste scene.
(Das Gott, jeg er meget overrasket over, at du kunne lide denne film. Troede ikke det var din genre. Respekt. Godt indlæg, selvom vi er uenige omkring filmens kvaliteter.)
Jeg kan virkelig ikke lide Diane Lane som skuespiller, jeg finder hende tør og kedelig. Derfor er det med lidt trist mine, at jeg må sige, at hun gør det indlevende og godt her. Hendes, undskyld udtrykket, ”normale” ydre passer godt ind i rollen som husmoderen, der har det hele. En Oscarnominering var faktisk fortjent. Jeg lagde dog mere mærke til en afdæmpet og indædt god Richard Gere i rollen som manden, der langsomt ser sit lykkelige forstadsliv krakelere, og i filmens mest skræmmende scene desperat prøver at glemme det hele ved at slå konens elsker ihjel. Det er en fuldstændig modsætning til de fleste af hans andre roller, og han gør det virkelig flot. En sand nydelse at se. Oliver Martinez er en typisk førsteelsker, åh så mystisk og interessevækkende. Som Thomas Nielsen siger det, så kæmper han desperat med en stereotyp rolle.
Som førnævnt er det virkelig flot filmet, og musikken er ligeledes rigtig god og nærværende. Det kan dog ikke hamle op med den forudsigelige og tunge historie, hvor kedsomheden lurer under overfladen konstant. Den lægger egentlig kun til to stjerner hos mig, men den åbne slutning giver publikum mulighed for at drage ens egen konklusioner, og derfor finder jeg den absolut fremragende! Virkelig atypisk og medrivende. Synd det først kommer i den sidste scene.
(Das Gott, jeg er meget overrasket over, at du kunne lide denne film. Troede ikke det var din genre. Respekt. Godt indlæg, selvom vi er uenige omkring filmens kvaliteter.)
24/03-2004
